AMD skifter gear: Athlon XP 2800+

AMD har lanceret to nye processorer i Athlon XP-serien, nemlig 2800+ og 2700+. Begge har 333 MHz systembus.

Nyhed

Chipproducenten AMD er for alvor kommet op i omdrejninger, når det gælder clockfrekvens. Det er ikke mere end godt en måned siden, at firmaet lancerede Athlon XP 2600+ og 2400+, og nu er turen kommet til 2800+ og 2700+ med frekvenser på henholdsvis 2,25 og 2,17 GHz.

Hertil kommer, at AMD har hævet frekvensen på systembussen fra 266 til 333 MHz, så processorerne bedre kan udnytte DDR RAM med samme effektive frekvens. Det ville være underligt, hvis det ikke giver en mærkbar forbedring af ydelsen.

De nye processorer er fremstillet med 0,13 mikron kobberteknologi, og de rummer 37,6 millioner transistorer fordelt på 84 kvadratmillimeter.

Athlon XP 2800+ skal tage kampen op mod Intels 2,8 GHz Pentium 4, og hvis sidstnævnte parres med DDR RAM, er der sandsynligvis tæt på dødt løb, når det gælder ydelse.

Vi er i øjeblikket i fuld gang med at teste et system med Athlon XP 2800+ og PC2700 DDR RAM på et bundkort med nForce2 chipsæt. Resultaterne fra denne test bringer vi sidst på ugen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere