Enhedslisten: Ingen medielicens til fattige danskere

Medieordfører Per Clausen fra Enhedslisten vil fritage Danmarks socialt udsatte for medielicensen. Ikke tale om, siger Venstre. Socialdemokratiet kalder forslaget for et slag i luften.

Danmarks arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, pensionister og studerende bør ikke betale medielicens.

Det mener Enhedslistens mediepolitiske ordfører, Per Clausen, der vil stille forslag om, at de udsatte grupper fritages for at betale licensen på 2.090 kroner om året.

- Det er asocialt, at økonomisk dårligt stillede forhindres i at få en tidssvarende internetforbindelse, fordi de skal betale medielicens, siger han.

Han argumenterer blandt andet med, at mange studerende og jobsøgende har brug for internettet dagligt for at kunne studere og søge jobs.

Venstre: Så skal andre bare betale
Regeringspartiet Venstre er lodret uenig med Enhedslisten, selv om partiet erkender, at der ligger en social slagside på medielicensen.

- Medielicensen vil stige, hvis vi tillader nogle grupper at slippe for den. Og vi er ikke interesseret i en forhøjelse af medielicensen, siger mediepolitiske ordfører fra Venstre, Ellen Trane Nørby.

Hun peger på, at folk med en internetforbindelse med downloadingsrate under 256 kilobit/sek vil slippe for licensen.

Forslaget er et slag i luften

Heller ikke Socialdemokratiet er på bølgelængde med Per Clausen.

- Det er et slag i luften. Per Clausen ved jo udmærket godt, at partierne på Christiansborg uden Enhedslistens deltagelse har indgået et bredt fire-årigt forlig på medieområdet, Og derfor lyder forslaget noget hult, siger kultur- og medieordfører fra Socialdemokratiet, Mogens Jensen.

Han stiller sig dog ikke fuldstændigt afvisende overfor tanken om en eventuel rabatordning på området.

- Jeg afviser på ingen måde en licensrabat. Hvis der kan fremskaffes dokumentation for, at nogen virkelig har svært ved at betale, så vil jeg meget gerne indlede en diskussion om fritagelse for enkeltpersoner eller –grupper, siger Mogens Jensen.

Han påpeger dog, at medielicensen ikke er dyr i forhold til mange andre kulturtilbud, som folk bruger penge på.

Og derfor skal argumentationen og dokumentationen være i orden før han vil fritage nogen for betalingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere