Star Trek har fået digital ansigtsløftning
I anledningen af 40-års jubilæet har alle 79 episoder af Star Trek fået en digital ansigtsløftning. Computeranimerede effekter har således afløst miniature-modeller og håndmalede baggrunde i den populære serie.
Ny videotjeneste fra Microsoft
Med tjenesten Soapbox forsøger Microsoft at tage kampen op med video-tjenesten YouTube. Soapbox gør det nemlig muligt, at uploade og dele personlige videoer via Windows Live Messenger.
Første pakke fra Red Hat med JBoss
Nu kommer den første programpakke fra Red Hat, hvor JBoss er integreret. Pakken inkluderer software, support og opgraderinger til Red Hat Enterprise Linux, JBoss Application Server, Jboss Hibernate samt databaserne PostgreSql og MySql.
Nasa vil udforske rummet ved hjælp af linux
NASA er i øjeblikket ved at gennemføre forsøg med en robot, der kan ende med at udforske planeten Mars. Robotten hedder K-10, og er udviklet af Intelligent Robotics Group. Al kommunikation og styring sker ved hjælp af en modificeret IBM Thinkpad X31, der kører styresystemet Red Hat Linux. For at holde omkostningerne nedeer K-10 nemlig kun bygget af standard komponenter.
Danske Amitech vil erobre Norge
Den danske pc-producent Amitech har indgået en aftale med den norske distributør GNT Norway. GNT Norway skal blandt andet prøve at sælge Amitechs computere, fladskærme og mediecentre i broderlandet.
Prisen på Zune afsløret ved en fejl
I den forgangne uge slap det ud at medieafspilleren Zune, der lanceres af Microsoft som en direkte konkurrent til Apples iPod, bliver klar til julesalget. Nu er prisen så – ved et uheld – blevet tilgængelig. Der er butikskæden Wal-Mart, der ved en fejl er kommet til at lække den fortrolige information. Vil du eje en Zune med en kapacitet på 30 gigabyte, kommer du ifølge butikskæden til at betale knap 1.700 kroner.
Ny betaversion af Office 2007 klar
Mere end 25.000 danske beta-testere af Microsoft Office 2007 kan hente en opdatering af den første betaudgave, meddeler Microsoft. Den opdaterede version er blevet forbedret, efter der er indløbet feedback fra testerne. Microsoft meddeler, at der blandt andet er tale om en række designmæssige forbedringer
Rettelse: I en tidligere udgave af denne artikel skrev vi, at Zune vil få en kapacitet på 30 megabyte. Der skulle naturligvis have stået 30 gigabyte. Fejlen er nu rettet i artiklen.