Harddiske i en pizzabox

IBM har lanceret en billig NAS-løsning med fire ATA-harddiske. Det giver en kapacitet på 480 gigabyte.

Nyhed

IBM har proppet fire 120 gigabyte harddiske og et par netværkskort i et 1U serverkabinet, kendt blandt nørder som en pizzabox. Det giver en lagerkapacitet på 480 gigabyte, lige til at koble på netværket. Enheden kan stå alene eller monteres i et rack.

Lagerenhedens fulde navn er TotalStorage Network Attached Storage 100, forkortet NAS 100. Det er det første NAS-produkt fra IBM, hvor de fire harddiske med 7.200 omdrejninger i minuttet tilsluttes via ATA, som det kendes fra pc'er. Normalt er sådanne lagerenheder udstyret med dyrere SCSI eller Fibre Channel harddiske.

To gigabit Ethernet porte sørger for kommunikationen med resten af netværket, og harddiskene kan køre RAID 0, 1 eller 5, så alle data er sikret. Hvis en harddisk skulle fejle, kan den ombyttes, uden at man behøver at slukke for systemet (hot-swapping). Enheden kan udstyres med en Ultra2 SCSI PCI-controller, som man for eksempel kan bruge til at tilslutte tape backup.

NAS 100 benytter en 1,26 GHz Pentium III processor og 512 megabyte ECC SDRAM til at holder rede på de mange data. Den kommer til at koste 4.420 dollar, når den kommer på markedet i løbet af en måneds tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere