ATI snart klar med nyt grafikkort

Lanceringen af Radeon 9700 nærmer sig. Det bliver sandsynligvis verdens hurtigste grafikchip til pc'er.

Nyhed

Som det fremgår af canadiske ATI's website, vil producenten af grafikchips snart lancere et nyt produkt. Det bliver sandsynligvis en ny chip i Radeon-serien, der benyttes på hurtige grafikkort til pc'er. Rygterne om en ny chip med kodenavnet R300 har floreret længe, og et grafikkort med chippen blev senest benyttet i forbindelse med en demonstration af spillet Doom III.

Nyhedstjenesten The Inquirer mener at have opsnuset, at chippens officielle navn bliver Radeon 9700. Chippen vil blive fremstillet med 0,15 mikron teknologi og rumme over 100 millioner transistorer. Radeon 9700 vil sandsynligvis understøtte AGP 8x og DirectX 9.

Det kinesiske website PCPOP har fremtryllet billeder, der tilsyneladende forestiller grafikkort med den nye chip. Her er det bemærkelsesværdigt, at grafikkortet skal have ekstra strøm fra et kabel af den type, man også benytter til at forsyne diskettedrevet med strøm. AGP-porten kan åbenbart ikke levere nok strøm.

Alt tyder på, at grafikkort med Radeon 9700 bliver de hurtigste og mest avancerede på markedet, i hvert fald indtil Nvidia er klar med næste generation, der går under kodenavnet NV30. Spørgsmålet er nu, hvor lang tid ATI er om at få de nye grafikkort på markedet, og hvor længe Nvidia er om at svare tilbage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere