Her er fremtidens 10 vigtigste nye teknologier

Skærmteknologi, nanoteknologi og lokations­teknologi er de tre nye teknologier, som får størst effekt resten af dette årti forudser en ny forventningsanalyse om fremtidens nøgleteknologier.

Fremtidens teknologi er næsten over os. Hele tiden udvikles der ny teknologi, der kan gøre vores tilværelse nemmere.

Engang var e-mailen en fantastisk ting. Så kom fladskærmen, de stadigt mere avancerede mobiltelefoner, søgeværktøjer og mange andre ting.

Nu peger pilen mod nye skærmteknologier og nanoteknologi som nogle af de ting, der vil sætte dagsorden i de kommende år.

Det mener i hvert fald teknologieksperterne i århusianske Innovation Lab, som Computerworld har bedt om navngivne 10 vigtige fremtids-teknologier.

Listen ser sådan ud:

Skærmteknologier som 3D, NED, OLED, e-ink, large scale LCD.

Skærme, der kan bøjes, klippes i, være tynde som papir og vise fantastiske farver.Organiske skærme (OLED) med bedre opløsning, bedre sidevinkel og langt stærkere farver.

Ved udgangen af perioden vil vi se “skærmløse” skærme med fritsvævende billeder.

Nanoteknologi

Industrielt design og medicin på molekyleplan.
På længere sigt kan nanoteknologi skrumpe hardware til det usynlige uden at tabe processorkraft.

Eksisterende materialer kan behandles med nanocoatings, så for eksempel bilruder bliver dugfri, lak umulig at ridse og skjorter umulige at plette.

MEMS (Mikro-ElektroMekaniske Systemer)

Mikromålere som kan videregive information trådløst. Målere på størrelse med en isterning, som med tiden skrumper til sand- eller støvkornstørrelse.

Indsamler information om temperatur, fugt, bakterier, lys, bevægelse etc. og videregiver oplysningerne trådløst. Anvendes i dag militært eller til biologiske feltforsøg.

Nye trådløse teknologier

WiFi har fået en sværm af nye fætre og kusiner. De hedder eksempelvis UWB, WiMAX, Zigbee, SDR og Broadband Bluetooth.

Alle afkroge af kloden vil i de kommende år blive forbundet nemt og billigt af nye trådløse netteknologier, der er hurtige, billige og effektive dataoverførselskanaler.

Semantisk web

Internetbaseret informationsbehandling, der klart forstår betydningen bag informationerne.

Semantisk web er overbygning til internet, som forsøger at fange ikke blot ord, tal og data, men også deres relevans og betydning.

Lokationsteknologier som GPS og Galileo

Satellitbaseret stedsans. GPS, der ejes af USA’s forsvarsministerium, har længe været kendt som navigationssystem.

Den europæiske pendant Galileo ventes at være i funktion i 2008. Begge systemer vil i stigende grad blive integreret i mobile computing-enheder og starte en eksplosion i stedbestemte tjenester.

Web 2.0 værktøjer

Fra en-vejskommunikation til et brugerdrevet internet. Skiftet består i en radikal ændring i brugen af nettet, der før i tiden primært var baseret på web-indhold, som brugere så kunne hente ned på deres computere.

I dag er internetbrugerne i centrum, og der bliver uploaded indhold og eksisterende indhold bliver modificeret og kommenteret.

3D print

CAD/CAM i ekstrem grad: Print din kaffekop. 3D printing vinder frem i disse år og er en billig og let måde at fremstille produktprototyper.

Nogle af disse printertyper er baseret på ink­jet-systemet.

Men i stedet for blæk indeholder dyserne et fint pulver og et vandbaseret bindemiddel, der blandes og former modellerne.

Brændselsceller

Fremtidens altomgribende alternative energi.

Brændselsceller omdanner brint og ilt til vand og genererer jævnstrøm, som kan bruges til at drive motorer, lys og elektroniske apparater.

De vil blive en del af alt, vi omgiver os med: hjemmet, bilen og i mobile enheder.

Tangible computing

Håndgribelig og allestedsnærværende it. På almindelig dansk kan man tale om “it i alt”.

Her er tale om multifunktionsenheder, der kan kommunikere indbyrdes og som er uhyre lette at betjene.

Indenfor en årrække vil man nærmest kunne røre ved internettet – deraf betegnelsen “tangible”, som direkte oversat betyder håndgribelig.

Giv din mening om disse 10 udvalgte teknologirområder til kende i debatten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere