IBX formidler indkøb for 33 milliarder kroner

Den elektroniske indkøbsportal IBX formidlede sidste år varekøb for næsten 33 milliarder kroner. Blandt portalens nyeste kunder er Lego og Københavns Lufthavne. IBX forventer at vokse 30 procent i år.

Sidste år formidlede den elektroniske markedsplads IBX e-indkøb for næsten 33 milliarder kroner.

- Interessen for at udlicitere alt andet end virksomhedens kerneforretning stiger. Det er tydeligt. Vi er gået fra at være en nordisk leverandør til nu at være en del af et globalt game, siger Søren Ohm, der er administrerende direktør for IBX i Danmark.

Han vil ikke ud med tal for den danske omsætning, men fortæller gerne, at bruttoresultatet er steget fra seks til mere end 10 millioner kroner.

Steg med 55 procent

For hele koncernen steg omsætningen i 2005 med 55 procent til 150 millioner kroner.

I år venter topledelsen en organisk vækst på 30 procent.

- IBX er en helt anden slags forretning end vores lokale konkurrent (Gatetrade, red), der efter vores opfattelse mere er en åben markedsplads, hvor vi i højere grad er et lukket indkøbsservicecenter for store købende kunder. Altså en slags forlænget arm for virksomhedernes indkøbsafdelinger, forklarer Søren Ohm.

Han ser en meget klar tendens til, at flere og flere også meget store virksomheder outsourcer hele eller dele af deres indkøbsprocesser til servicecentre som IBX.

- Det tiltrækker også andre, når vi får kunder som Lego og Ikea, fordi disse kunder er kendt for stor fokus på indkøb og på besparelser på effektivisering af indkøb, siger Søren Ohm.

Repræsenterer 1.318 sælgere

IBX servicerer i øjeblikket mere end 80 købende kunder mod 50 i 2004 og 1.318 sælgende virksomheder mod 661 i 2004 i 48 lande.

Integrationen af e-handelspladsen Trimondo, som blev opkøbt sidste år, er gennemført, og virksomheden indgår nu som et datterselskab i IBX.

På softwaresiden har IBX indgået en aftale med SAP, der ifølge topchefen Hans Ahlinder vil gøre IBX endnu mere klar til den internationale ekspansion.

Koncernen er klar til yderligere opkøb i år. Den danske direktør vil ikke afvise, at der også kan blive på tale at købe op i Danmark, selv om der ikke er aktuelle planer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere