15.000 læger med Uni2-konti uden mail

Samtlige 15.000 danske læger med e-mail gennem Den Almindelige Danske Lægeforening har ikke kunnet modtage e-mails i de sidste 14 dage. Mailadresserne er leveret af Uni2.

15.000 danske læger har i de sidste par uger ikke kunnet modtage e-mails på deres Uni2-leverede mailadresser, som lægerne har gennem DADL (Den Almindelige Danske Lægeforening).

Det siger webmaster på laeger.dk og ansvarlig for mailaftalen med Uni2, Kevin Funder.

Uni2s’s teknikere har kæmpet med at få mailproblemet løst siden før påske og har lovet, at alt vil køre senest onsdag eftermiddag.

Det ændrer dog ikke på, at Uni2's markante problemer med webhoteller og e-mailkontier, der ikke fungerer, fortsætter med at ride selskabet som en mare.

Yderligere problemer

Lægeforeningen tilbyder samtlige medlemmer af lægeforeningen en gratis e-mailadresse ved at give lægerne et gratis Uni2 Global Dial-up abonnement, hvor foreningens eget domænenavn er tilknyttet.

Og det er disse 15.000 mailkonti som i de sidste 14 dage kun kun har sluppet ganske få mails igennem til lægernes indbakker, fortæller Kevin Funder.

Uni2, der i den senere tid har været ramt af en bølge af problemer med stabiliteten, har onsdag forsøgt at lappe på lægernes mailfunktion og har lovet lægeforeningens webmaster, at problemerne er løst onsdag eftermiddag.

Må stole på Uni2

- Jeg vil helst se fremad. Det er ikke godt, at Uni2 har været så meget nede. Og det har de lovet os kompensation for. Jeg kan jo ikke flytte 15.000 brugere fra den ene dag til den anden.. Derfor bliver jeg nødt til at stole på, at Uni2 ordner det onsdag eftermiddag som selskabet har lovet, siger Kevin Funder.

Der bliver ikke tale om økonomisk kompensation for lægerne.

I stedet har Uni2 lovet Lægeforeningen en forbedring af webmailen i fremtiden.

Selv om nogle læger bruger e-mail i konsultationen er ingen patienter formentligt berørt af problemerne.

Patienter ikke ramt

- Vi giver kun lægerne mailadresserne til privat brug. Der er nok enkelte læger, der også bruger dem i konsultationerne, men fordi mailkonsultationer endnu kun kører i meget lille omfang, har mailproblemerne hos Uni2 næppe haft indflydelse for patienterne, mener Kevin Funder.

Årsagen til lægernes manglende mails skyldes ifølge de oplysninger, som Uni2 har givet Kevin Funder, at firmaet ikke kunne følge med, da mængden af spam voksede.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Uni2's direktør Daniel C. Elfort om lægernes mailproblemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere