Alt ånder idyl i lufthavnens it-driftscenter, hvor to fyre sidder og holder øje med en væg fyldt med fladskærme. Systemerne viser alle grønt lys, og sådan er det heldigvis nærmest altid.
I 2005 kørte netværket og flere af de kritiske systemer faktisk uafbrudt hele året uden en eneste afbrydelse. Resten var oppe mere end 99,99 procent af tiden.
– Det er noget, vi sætter en stor ære i, så det resultat har vi det rigtig godt med, siger Steen Eilertsen, stolt it-chef i Københavns Lufthavne, der driver lufthavnen i Kastrup.
Kort nedbrud vil få konsekvenser
Med to ens serverrum, der skiftes mellem hver uge, og al den redundans og sikkerhed, man kan købe sig til, gør lufthavnens 71 it-folk deres bedste for at holde de trecifrede oppetider.
Selv et kort nedbrud vil have store konsekvenser for de 55.000 rejsende, der dagligt flyver til og fra Kastrup.
– Der er kontant afregning ved selv den mindste fejl. Men det er også det, der gør arbejdet interessant. Jeg har set it blive brugt i forskellige virksomheder, men aldrig set noget så spændende og varieret som her, siger Steen Eilertsen.
Lufthavnens puls
Oppe i det ene kontroltårn er der lidt mere hektisk.
Fly dirigeres til og fra gates, så pladsen udnyttes bedst muligt. Omdrejningspunktet i arbejdet er CATS-systemet, der holder styr på flowet af fly gennem lufthavnen.
Systemet styrer også arbejdet hos mange andre af de 22.000 ansatte i lufthavnen.
Næsten alt skal planlægges ud fra flyinformationerne: Catering, benzinpåfyldning, bagagehåndteringen og alle de andre funktioner.
Og så skal de rejsende kunne se, hvor lang tid de har til at handle toldfrit. De kan orientere sig på 512 skærme, spredt over lufthavnen.
– CATS-systemet er lufthavnens puls, og hvis det går ned, opstår der hurtigt kaos. En times nedbrud vil påvirke flytrafikken 24 timer frem og vil også påvirke andre lufthavne i verden, siger Steen Eilertsen.
Nødplan
Én gang i løbet af hans fire år i lufthavnen har Steen Eilertsen oplevet et alvorligt nedbrud i lufthavnens it-puls.
Så går nødplanen i gang med manuel styring af, hvor flyene skal holde, en konstant strøm af faxer rundt til hele lufthavnen, bude, der løber videre med oplysningerne samt en hel masse whiteboard-tavler, så passagerne kan følge med.
Hvis der er knas med lufthavnens land-radarsystem, som også drives af it-afdelingen, bliver antallet af tilladte starter og landinger med det samme reduceret kraftigt, hvis ikke sigtbarheden er god.
I dagtimerne betyder det, at fly må dirigeres videre til andre lufthavne.
Og tager systemet til bagage-sortering sig en pause, hober de tusindvis af kufferter, som hver time skal igennem lufthavnen, sig op, fordi alt skal sorteres i hånden.
– Det bliver meget hurtigt meget dyrt, siger Steen Eilertsen.
Hurtig udrykning
Af samme grund har it-afdelingen nogle skrappe krav for, hvor lang tid der må gå, før en fejl er rettet.
– Hvis et skilt (en informationsskærm, red.) går i stykker, skal vi have udskiftet det inden for en halv time. Og ved fejl på netværket skal vi være i gang med at reparere efter højst 15 minutter, uanset hvor på lufthavnens område det er, siger Steen Eilertsen.
Derfor er der døgnet rundt to it-folk på vagt i lufthavnen – en til netværket og en til applikationer – klar til at rykke ud til fjerneste ende af landingsbanerne med det samme.
Der er 1.920 kilometer lyslederfiber, 500 krydsfelter og 20.000 netværksstik at holde styr på i lufthavnen.
Selvudviklet kømåler
Lufthavnens softwaremiljø er en blandet landhandel.
Forretningen styres med SAP, mens for eksempel check-in og planlægning af flytrafikken klares med speciel branchesoftware.
Der er også plads til gør-det-selv-arbejde. It-afdelingen har selv udviklet nogle af de kritiske systemer, blandt andet Linux-baseret software, der styrer indholdet på de mange informationsskærme.
– På den måde slipper vi for at købe licens til hver af vores over 500 skilte, siger Steen Eilertsen.
Et andet stort set hjemmelavet system måler ventetiden ved sikkerhedstjekkene ud fra videobilleder.
Softwaren analyserer billederne og finder frem til mængden af mennesker i køen og hvor hurtigt, de bevæger sig. Ventetiden vises på skærme, så passagererne kan finde den korteste kø.