MCI får dansk milllionordre på netværk

Den danske virksomhed Lundbeck investerer nu et tocifret millionbeløb i et samlet netværk med teknologien MPLS til 58 afdelinger i hele verden. Medicinalfirmaet har droppet Equant som leverandør og har i stedet sikret yderligere fremgang hos MCI i Danmark.

Den danske afdeling af netværksleverandøren MCI skal fremover forbinde børsnoterede Lundbeck med 58 af den farmaceutiske virksomheds afdelinger over hele verden.

MCI, det tidligere skandaleramte Worldcom, skal levere et netværk med teknologien MPLS som en managed løsning, hvor MCI står for driften af hele netværket.

Dermed siger Lundbeck farvel til konkurrenten Equant, hvor man tidligere har købt enkelte linjer.

Ordren er kommet i stand gennem MCI's danske datterselskab, hvor en projektleder fremover vil holde styr på netværksselskabets afdelinger i andre lande.

- Det betyder meget, for det er vores målgruppe, de store internationale virksomheder. Det er et stort bidrag til vores fortsatte udvikling, siger landechef Frank Enevoldsen.

Parterne oplyser ikke ordrens værdi, men den ligger på et tocifret millionbeløb.

Til forretningskritisk datakommunikation og Lundbecks finansielle system anvendes et MPLS-baseret system.

MPLS vinder hastigt frem som den foretrukne teknologi for private, lukkede netværk for firmaer med flere afdelinger. MPLS prioriterer trafikken og sikrer dermed kvalitet og båndbredde i netværket.

Til at give regionale Lundbeck-centre i andre lande adgang til nettet nøjes MCI med et traditionelt IP-baseret netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere