Artikel top billede

(Foto: Omid Armin/Unsplash)

Huawei anklages for bestikkelse i EU: Nu er fem personer sigtet

Forleden blev en række adresser ransaget.

Lige nu er der en bestikkelsesundersøgelse i gang i Europa-Parlamentet, hvor Huawei undersøges for bestikkelse af medlemmer af parlamentet.

Fem personer er anholdt i sagen, og nu har den belgiske anklagemyndighed sigtet de fem.

Det skriver Reuters.

Fire af de anholdte og sigtet for aktiv korruption samt involvering i organiseret kriminalitet, og disse er tilbageholdt. Den femte er sigtet for hvidvask og er blevet løsladt betinget, skriver Reuters.

Den belgiske anklagemyndighed har ikke oplyst navnene på de sigtede.

Søndag blev der gennemført ransagninger på 21 adresser i Belgien og Portugal, og endnu flere ransagninger skete allerede mandag.

Den belgiske anklagemyndighed anklager Huawei for systematisk at have inviteret europæiske politikere og deres medarbejdere til dyre middage, luksusrejser og fodboldkampe og foræret dem nye smartphones til gengæld for politiske tjenester.

Ifølge anklageren blev den påståede korruption udført "meget diskret" siden 2021.

Huawei afviser anklagerne og oplyser via det franske nyhedsbureau AFP, at selskabet har en "nul-tolerance politik over for korruption og bestikkelse."

"Vi tager anklagerne alvorligt og vil samarbejde med efterforskningen for at få klarhed over situationen," lyder det fra Huawei.