Artikel top billede

(Foto: Nvidia/PR)

Nvidia klar med nye chip til gamere - låner teknologi fra sine mest avancerede datacenter-chip

Snart kan du få noget af den mest avancerede teknologien fra Google og Metas datacentre ned i din egen gamer-pc.

Snart kan gamere over hele verden få adgang til chips, som gør brug af den samme arkitektur, der findes i Nvidias mest eftertragtede og avancerede datacenter-chip.

For selskabets topchef, Jensen Huang, har netop ved en præsentation i Las Vegas løftet sløret for Nvidias næste generation af pc-chips.

De nye chips, der hedder GeForce RTX 50-serien, vil i fremtiden komme præinstallerede i computere i alle prisklasser.

AI-udvikling kommer gamere til gode

I løbet af de seneste år har Nvidia sat sig tungt på markedet for AI-chips, der anvendes i datacentre.

De nye GeForce RTX 50-chips baserer sig helt konkret på arkitekturen i den seneste Blackwell-chip, der er optimeret til at afvikle de neurale netværk, som eksempelvis anvendes i OpenAI’s og Googles sprogmodeller – ChatGPT og Gemini.

Men ifølge Nvidia vil den teknologiske udvikling fra AI-området nu også komme gamere til gode.

Eksempelvis oplyser Nvidia, at den nye RTX 50-serie vil understøtte en ny funktion, der har fået navnet DLSS-4, som bruger kunstig intelligens til at øge antallet af frame-rates i et spil. Teknologien vil også på et mere generelt plan give bedre grafik og højere opløsning.

Topmodel har 92 milliarder transistorer

RTX 50-serien kommer til at bestå af i alt fire forskellige chip. Topmodellen RTX 5090, der i USA kommer til at koste 2.000 dollar, vil være udstyret med 92 milliarder transistorer.
4.000 AT TOPS, 380 ray-tracing TFLOPS og en båndbredde på 1,8 TB/s.

Nvidia oplyser samtidig, at de nye chips også vil være så kraftfulde, at de kan afvikle store sprogmodeller fra blandt andet Meta og Mistral.