Artikel top billede

60.000 routere risikerer at blive overtaget af hackere – producent afviser at fikse problemet

En router fra D-Link er ramt af en række sårbarheder, der blandt andet betyder, at hackere kan overtage enheden og ændre adgangskoden.

Mange tusinde routere fra producent D-Link er ramt af en række sårbarheder, der betyder, at det er muligt for hackere at opnå uautoriseret fjern-adgang.

Eksempelvis er det muligt for hackere at ændre brugerens adgangskode og opnå fuld kontrol over enheden.

I en sikkerhedsorientering oplyser D-Link, at det drejer sig om modellen D-Link DSL6740C, men den er dog blevet udfaset og D-Link betragter enheden som “pensioneret.”

Derfor oplyser router-producenten også, at sårbarhederne ikke bliver lappet. D-Link anbefaler i stedet at man køber en ny router.

60.000 ramte enheder

Mediet Bleeping Computer anslår, at det fortsat er omkring 60.000 af de ramte enheder, der er aktive og forbundet til internettet. De befinder sig dog næsten alle sammen i Taiwan.

Der blevet i alt blevet identificeret tre sårbarheder hos D-Link-routeren, og sårbarhedener har fået identifikationsnumrene CVE-2024-11068, CVE-2024-11067 og CVE-2024-11066.