Apple barsler med et stort sats på sundhedsområdet, der involveret nye funktioner til en række af selskabets mest populære produkter.
Det skriver amerikanske Bloomberg.
Helt centralt i satsningen er Apple Watch, der ifølge Bloomberg allerede i næste års version vil blive udstyret med et nyt system, der kan identificere forhøjet blodtryk.
Advarer om forhøjet blodtryk
Uret vil ikke kunne sige præcis, hvad personens blodtryk lyder på, men det vil kunne gøre brugerne opmærksom på det, når blodtrykket er højt.
Samtidig vil funktionen indeholde mulighed for, at brugeren kan notere, hvad der skete i de specifikke sitationer, hvor brugerens blodtryk steg.
Derudover vil Apple også lancere en funktion til Apple Watch, der ved at analyse brugerens søvn og vejrtrækningsdata kan identificere søvnapnø.
Apple har ifølge Bloomberg også en plan om at lancere en digital sundheds-coach på tegnebrættet. Hvilke funktioner coachen vil få står endnu ikke helt klart. Men mediet skriver, at Apple overvejer at anvende bruge kunstig intelligens, der kombineret med data fra uret vil kun give brugeren indviduelle forslag til både træning og kost.
Forbereder angreb på danske giganter
Ifølge Bloomberg planlægger Apple også en ny funktion til AirPods-høretelefonerne, som i praksis vil kunne forvandle dem til høreapparater.
Dermed vil Apple kunne høre et indhug i markedet for høreapparater, der omsætter for omkring 10 milliarder dollar om året.
Et marked, hvor danske virksomheder som William Demant, GN Store Nord og Wides spiller en betydelig rolle.
Allerede i dag har Airpods dog en række tilgængelighedsfunktioner, der kan hjælpe folk med dårlig hørelse.
Eksempelivs lancerede Apple for to år siden funktionen Conversation boost og Live Listen – eller som de hedder på dansk “forstærkning af tale” og Lyt Direkte. Det er funktioner, der kan hjælpe med at skærpe brugernes hørelse og gøre samtaler mere tydelige.