Artikel top billede

(Foto: Apple PR)

Apples processorer får voldsom turboladning: Mød den ’skræmmende hurtige’ M3-kollektion

Apple anvender helt nye teknikker i sine nye kollektion af M3-processorer. Nu loves op til 15 procent højere generel ydelse og en fordobling af den grafiske ydelse.

Apple hæver baren for, hvad der kan forventes af mobil ydelse i en Mac med offentliggørelsen af tredje generation af selskabets egenudviklede M-processorer.

Her blev tre nye chips fremvist under Halloween-inspireret event under overskriften ’Skræmmende hurtig’.

Og står Apples offentliggjorte performance-tal til troende, er der grunde til at øvrige pc-producenter skal blive lidt bange.

Klodens mest avancerede

Apple hævder her, at de enkelte performance-kerner nu yder 15 procent over forgængeren i M2-serien og 30 procent over M1 serien.

De strømoptimerede kerner får en endnu større overhaling, ved at levere 30 procent og 50 procent mere performance end hennholdsvis M2 og M3 generationen.

M3-processoren er printet med den avancerede 3nm printteknologi, klodens mest avancerede fremstillingsproces, hvilket sammen med Apple strømeffektive arkitektur sikrer, at forbruget holdes markant nede i forhold til pc-hardware.

Her lover selskabet at strømforbruget kan holdes være op til 80 procent lavere end i en tilsvarende pc-konfiguration, hvilket bidrager til, at M3-ekviperede Macbooks kan have op til 22 timers driftstid på en opladning.

Nye egenskaber

Apple er med M3 processoren først med grafik med såkaldt ’Dynamisk Caching’, som optimerer brugen af hukommelse – en vigtig egenskab, når hukommelsen er delt mellem grafik- og processorkernerne.

Dertil kommer teknikker, som Apple introducerede i samspil med sin A17 Pro-processor såsom ’Mesh Shading’ og ’Raytracing’ for at kunne tilbyde forfinede grafiske detaljer i spil.

De grafiske kerner assisteres af en ny 16-kernet ’Neural Engine’ til at behandle AI-opgaver, som igen byder på et væsentligt performance-løft i forhold til særligt M1-serien.

M3-serien

Serien byder nu på tre processor i de samme tre lag, som i dag findes i M1 og M2 ekviperede Macbook og Macbook Pro maskiner.

Her bydes på seks forskellige niveauer af ydelse baseret på konfigurationer med forskellige sammensætninger af performance kerner (P), strømeffektive kerner (E) og grafik-kerner (GPU).

  • M3: 4P + 4E + 8 GPU-kerner
  • M3: 4P + 4E + 10 GPU-kerner
Begge understøtter op til en ekstern skærme og otte til 24 gigabyte hukommelse med 100 gbps båndbredde.
  • M3 Pro: 5P + 6E og 14 GPU-kerner
  • M3 Pro: 6P + 6E og 18 GPU-kerner
Begge understøtter op til to eksterne skærme og 18 til 36 gigabyte hukommelse med 150 gbps båndbredde.
  • M3 Max: 10P + 4E og 30 GPU-kerner
Denne understøtter op til fire eksterne skærme og 36 til 96 gigabyte hukommelse med 300 gbps båndbredde.
  • M3 Max: 12P + 4E og 40 GPU-kerner
Denne understøtter op til fire eksterne skærme og 36 til 128 gigabyte hukommelse med 400 gbps båndbredde.

M3-debuterer i Apples nyligt lancerede iMac og Macbook Pro 13" og 14" mens M3 Pro og M3 Max debuterer i Apples Macbook Pro topmodeller i 14” og 16” serien.