I denne uge har Qualcomm afsløret den næste version af sin Snapdragon X Elite-chip, som skal konkurrere med Apple Silicon, Intel Core i9 og AMD Ryzen 7.
Det skete ved Snapdragon Summit 2023.
Chippen skal spille en stor rolle i den næste version af Windows – om det så bliver Windows 12 eller en opgradering af Windows 11 er der fortsat spekulationer om.
Ved eventet kom Microsofts CEO Satya Nadella samt selskabets chef for Windows og device-afdeling Pavan Davuluri på skærmen for at tale om, hvad Snapdragon X Elite og NPU’er kommer til at betyde for Microsoft i fremtiden.
De to Microsoft-chefer kommer ikke med demoer eller konkrete funktioner, men de fortæller, at planen er at fylde Windows med endnu flere banebrydende forbedringer via AI med hjælp fra den nye generation af chips.
Microsoft ønsker at udnytte både lokal databehandling og cloud-baserede muligheder til at transformere styresystemet.
”Gen AI har potentialet til at blive lige så stor som mobilrevolutionen, cloud-revolutionen, nettet og pc'en, den klasse. Jeg tror grundlæggende, at hvis du tænker på, hvad drømmen om computing altid har været, kan du gøre grænseflader meget mere menneskevenlige, meget mere naturligt? Kan du øge menneskets kapacitet med computere?” lyder det fra Satya Nadella ved keynoten, og han fortsætter:
”Det starter med sprog, men det går hurtigt ud over det. Det vil fundamentalt ændre, hvad et operativsystem er, hvordan en brugergrænseflade ser ud, hvordan applikationsinteraktion foregår. Så ændring af brugergrænseflade er altid stor, og dette er en stor UI-ændring."
Satya Nadella lægger vægt på, at AI vil ændre måden brugere interagerer med computere på.
"Den anden ting er, at vi nu har en ny ræsonnement-motor. Hver gang du bruger noget som Github Copilot, giver det dig en helt ny ting at have en assistent, du kan ræsonnere med og som kan hjælpe dig med at skabe nyt. Så med disse to ting, en ræsonnement-motor og en ny naturlig brugergrænseflade, stort set alle softwarekategorier kan ændres."
Chips er vigtige
Hardwaren er vigtig for at understøtte udviklingen af Windows, lyder det fra Satya Nadella. Han taler om en helt ny generation af AI-pc’er, som suppleres af cloud, når det lokale data og kapacitet ikke batter. Det er det det kommende Windows skal kunne håndtere.
Copilot er startskuddet for denne revolution.
"Der er en ny generation af AI-pc'er, der bliver skabt, så det arbejde, vi laver sammen, kommer til at samle disse oplevelser, som ikke kan lade sig gøre uden en ny systemarkitektur. Og markeringsoplevelsen for os bliver Copilot Da Windows først kom sammen, havde vi Start-knappen.”
”Copiloten er ligesom Start-knappen. Så for eksempel går jeg derhen og udtrykker min hensigt, og den navigerer mig enten til en applikation, eller den bringer applikationen til copiloten. Så det hjælper mig med at lære, forespørge, skabe og fuldstændig ændre brugerens vaner," lyder det fra Nadella.
Windows-chefen Pavan Davuluris bakker op om sin direktørs visioner, og samtidig påpeger han en række fordele.
"Jeg vil sige, at det hele handler om synergien mellem skyen og klienten. For os vil kraftfulde NPU'er som den, vi bygger, fungere godt i Windows 11 AI-økosystemet, som vi skaber for udviklere, for at bygge og skabe, hvad vi tror af som hybrid-apps. Hybrid AI-applikationer, der udnytter lokal computing og azure compute.”
”For mig har dette mange fordele, forbedret privatliv, omkostningsbesparelser, latenstidsfordele, ydeevneoptimeringer og denne forestilling om denne udvidede personalisering," siger Windows-chefen
Windowscentral kommer med tre hovedpunkter om den næste version af Windows.
- Den næste version af Windows vil have kontekstbevidst AI-integration.
- Mange AI-funktioner og apps vil bruge hybrid computing.
- AI vil muliggøre nye UI-oplevelser, som ikke tidligere var mulige.