Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
16. september markerede FN den internationale dag for identitet, som er en del af FN's verdensmål om at sikre, at alle mennesker har en verificerbar identitet inden 2030.
I en tidligere klumme skrev jeg om emnet identitet, og hvordan den kommende digitale pung vil spille en central rolle i vores interaktion med hinanden, virksomheder og institutioner - uanset om det er online eller offline.
Eksemplet gik især på et "hårdt" ID, såsom kørekort, pas eller en variant af MitID, som vil være ideelt at opbevare i en sådan digitale pung.
Fokusområdet for FN's verdensmålsdag er især Afrika, hvor FN arbejder hen imod, at samtlige indbyggere på kontinentet får mulighed for at dokumentere deres identitet med grundlæggende oplysninger som navn og fødselsdato.
Noget der ellers har ekskluderet de fleste på kontinentet fra ting, vi andre tager for givet, f.eks. at kunne have en bankkonto.
Tredjeverdenslande er generelt et ret interessant fokusområde for mange ting, da disse lande har mulighed for at tilegne sig helt ny teknologier uden at gennemgå samme udvikling som os i vesten.
Det så vi f.eks med telefoni, hvor kontinentet sprang kobberkabler over, og gik direkte til trådløs telefoni.
Og vi er ved at se det samme med kryptovaluta, der giver den menige borger håb om mere personlig frihed, og samtidig tilbyder beskyttelse imod inflation og korrupte regimer.
Regulering
Men her dukker et paradoks op, som relaterer sig til tidens hotte emne i blockchainverden: Regulering.
For alt imens brugere af kryptovalutaer under vestlige himmelstrøg endelig begynder at erkende nødvendigheden af regulering og dermed få sin identitet indkorpereret hurtigst muligt på blockchainen, så har den menige afrikaner ikke helt dette behov endnu, hvor de lige nu bare nyder at kunne sende penge hele verden rundt på uregulerede blockchains.
Dilemmaet om anonymitet eller regulering i finansielle transaktioner vil forblive et tema i årene fremover, med kryptomaximalister på den ene side, der fortsat nægter at identificere sig, og myndigheder på den anden, der insistere derpå.
Den dystopiske kugle?
Og netop i tredjeverdenslande ser vi mange interessante blockchaineksperimenter på at løse udfordringerne med identitet.
For eksempel har projektet Worldcoin udviklet en mobil kugle, eller "Orb", med et kamera, der ud fra scanning af menneskers iris opretter en unikt biometrisk identitet.
Og selvom dette virker temmelig dystopisk, så har folk alligevel stået i lange køer for at få deres øje scannet.
Tiden vil vise, om idéen med Worldcoin var gal eller genial.
Privatliv i vores tid?
Banen for kampen om fremtidens privatliv er kridtet op.
Det store spørgsmål herfra vil dog være, på hvilken præmis folks nyerhvervede identitet vil virke på?
Vil den tilbyde perfekt privatliv igennem Zero-Knowledge Proofs?
Eller vil regimer rundt omkring i verden udnytte situationen til at få endnu mere kontrol med dets borgere?
Udviklingen i de kommende år vil have afgørende betydning for vores allesammens privatliv i årtier frem.
Kun igennem en enerådig digital pung kan vi som borgere blive herre over vores eget digitale liv. Hvis staten altså tillader det.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.