Det er i dag sidste chance for at bruge login-tjenesten NemID, der de seneste måneder har været under udfasning til fordel for MitID.
For NemID lukker definitivt ved, når klokken rammer midnat.
NemID blev efter flere forsinkelser lanceret 1. juli 2010, hvor det blev betegnet som Danmarkshistorien største og mest komplekse it-projekt.
"Det er et megastort projekt. Eksempelvis overstiger det langt introduktionen af dankortet i kompleksitet," sagde Palle H. Sørensen, der var ansvarlig for projektet hos IT- og
Telestyrelsen, til Computerworld i 2010
Afløste den digitale signatur
NemID afløste Digitale Signatur, der var mere besværlig at bruge for danskere, der var knap så teknologikyndige.
Det skyldes blandt andet, at man med den digitale signatur skulle installere en særlig nøglefil på sin computer.
I stedet for nøglefilen lancerede en mere håndgribelig to-faktor-løsningen, hvor du skulle bruge et fysisk nøglekort.
Først i 2018 lancerede NemID en login-app, der for mange danskere afløste det ikke altid lige populære nøglekort.
Selvom MitID blev lanceret i 2021 så kunne Computerworld for to uger siden fortælle, at der på daværende tidspunkt stadigvæk 33.728 danskere, som endnu ikke havde taget springet fra NemID til MitID.