Sydkoreanske Samsung har været af og på laptop-scenen, men efter selskabets comeback indenfor bærbare begynder selskabets portefølje ikke bare at tage form, det fortjener at blive mere kendt.
Samsungs Galaxy Book familie fås nu i tre cru’er. Den almindelige Book3, den mere ambitiøse Book3 Pro og så fuldblodsmaskinen i form af Book3 Ultra.
Sidstnævnte sigter højere end nogensinde for selskabet, både når det gælder ambitioner, ydelse og prisleje, som debuterer ved hele 21.999 kroner.
Samsungs første Ultra-maskine skal dog vise sig at have evnerne til at leve op til navnet.
Mød vidunderet
Samsung er en så relativ ny en spiller, at de ikke rigtig synes at have skabt sig en visuel identitet til sine produkter.
Men der går dog det igen i selskabets maskiner, at producentens knowhow indenfor fremstilling af skærme, miniaturisering af komponenter og bearbejdning af materialer skinner igennem.
I Ultras tilfælde stråler det faktisk igennem, at Samsung har hældt al sin ekspertise indenfor ovennævnte og smedet det ned i en slank, solid og en kende konservativ konstruktion.
Hvad der imponerer mest her er, at Ultra-maskinen blot vejer 1,68 kilo, sådan som den er konfigureret her med en stærk 13. generations Core i7 processor med 14 kerner og et Nvidia RTX 4050 grafikkort ombord.
Det er immervæk et halvt kilo mindre end Apples tilsvarende ambitiøse Macbook Pro 16.
Den medfølgende oplader er også en relativ fiks og kompakt sag til trods for, at der leveres hele 150 watt strøm til at drive maskineriet.
Skærmspecialisterne slår til igen
Samsung er klodens førende skærmproducent, og det beviser selskabet til fulde i det panel, som diskes op med her.
Lærredet strækker sig over hele 16 tommer, mens en 3K-opløsning sikrer, at alt står skarpt.
Hvad der forbløffer mest, er dog den nærmest uendelige kontrast, og de yderst frodige farver som skærmens AMOLED-teknologi tilbyder.
Samtidig er skærmen af ’Dynamic’ typen, hvilket er Samsungs måde at sige på, at det opdateres med 120 Hz.
Alt hvad du ser på, er altså spillevende, strålende og gnidningsfrit. En ren fornøjelse.
Derfor er det så meget mere ærgerligt, at lydsiden ikke formår at matche det flotte lærred.
Nuvel de spiller tilstrækkelig højt og klart til, at du sagtens kan høre hvad der foregår i spil eller film, men lyden stikker bare ikke særligt dybt, som den går i en Macbook Pro.
Input- og bloatware-kvaler
Mens Samsung imponerer ved første syn, er livet med enheden ikke lutter lagkage.
Selvom Samsung tilbyder et imponerende stort touch-felt er selve betjeningen af den besværet af, at det ikke lystrer lige konsekvent, når man klikker med det.
Samtidig er det placere lidt forskudt til venstre i forhold til tastaturet, hvilket er uhensigtsmæssigt for en højrehåndet bruger.
Man bliver også mellemfornøjet af at bruge tastaturet, som ikke er det mest komfortable at arbejde med.
Antallet af input-muligheder er også lidt begrænset i forhold til det, du finder i bærbare workstations. Men man kan klare sig med de tre gange USB (heraf to gange USB-C) og den ene HDMI-port.
Det sidste irritationsmoment kommer fra al den software, som Samsung har belemret maskinen med.
Det dukker allerede op første gang maskinen tendes i form af en pop-op besked signeret af McAfees sikkerhedspakke, som truer med at abonnementet er udløbet og at maskinen derfor ikke er sikret.
Når man ved, at Microsoft Windows’ indbyggede og udmærkede Defender-sikkerhedssoftware er til stede, er det utilstedeligt med den slags bloatware i en maskine i den prisklasse.
Ønsker jeg at have apps som TikTok, ESPN eller Instagram installeret på min maskine, kan jeg sagtens finde ud af selv at hente dem, Samsung.
Magtdemonstration i maskinrummet
Ser man fingre igennem de irritationsmomenter, som maskinen byder på, giver Samsung til gengæld rigeligt igen i form af en yderst imponerende ydelse for så let og slank en maskine.
Testmodellen jeg har til rådighed, er den ’billigste’ model (til 21.999 kroner) med 16 gigabyte hukommelse, 512 gigabyte lager og en 14-kerner Core i7 13700H processor til at sætte fut i tingene.
Det er alt rigeligt til hvad du end skulle finde få på af kontoropgaver og meget mere til.
Det ombordværende RTX 4050 fra Nvidia er endda kraftigt nok til at køre alle nyere spil, så længe man af og til skruer lidt ned for opløsningen eller detaljegraden.
Har du behov for workstation-performance eller lyst til at spille uden større begrænsninger, kan en opgradering til 5.000 kroner give dig dobbelt op på hukommelsen, en lidt hurtigere i9-13900H processor og et noget hurtigere Nvidia RTX 4070 grafikkort ombord.
Det er uhyggeligt meget performance i en bærbar, som jeg skal minde om ikke vejer meget mere end halvandet kilo.
Når det gælder driftstiden, udfordres maskinen lidt af, at Ultraen kun byder på et 76 Wh stort batteri. Det er mindre, end det man typisk støder på i kategorien, men til gengæld også noget af det der forklarer, hvorfor Ultraen er så let og slank som den er.
Samsung formår dog at presse en rimelig driftstid ud af det relativt lille batteri og den kraftige hardware – med det forudsætter at du ikke går amok med tunge programmer og spil, mens du holder igen med at skrue op for lysstyrken.
Udviser du mådehold, kan du klemme en god kontordag på otte timer, før du skal forbi stikkontakten.
Fyrer du op for spil, videoredigering eller andet krævende, sabler du et sted mellem halvdelen og tre fjerdele af driftstiden.
Fantastisk maskine med ærgerlige svipsere
Man får hurtigt et ambivalent forhold til Samsungs nye vidunder-laptop.
På den ene side er det et mesterværk af en konstruktion, hvor Samsung har forenet et strålende display med fyrige komponenter og klemt det ned i et imponerende let og slankt kabinet.
På den anden side har Samsung belemret sin wunder-maskine med bloatware, tyndbenede højtalere og et uimponerende touchpad/tastatur setup.
Kan du se igennem fingre med de lidt sløje svipsere, er der meget andet at glæde sig over.