Berlin: Er der en usmart ting ved det smarte hjem, så er det antallet af apps, der skal til for at styre hjemmets stadigt mere opkoblede enheder.
Lys, lyd, robotter og hvidevarer kræver ofte hver deres app for at kunne fungere.
Der er dog initiativer i gang, navnlig med standarden Matter, fra brancheforeningen Connectivity Standards Alliance, som så småt forsøger at knytte de intelligente enheder tættere sammen.
Ved årets udgave af elektronikmessen IFA i Berlin, ser vi også beviset på, at samspillet for alvor tager form.
Ærkerivaler mødes
Mest håndgribelige bevis på den store sammenkørsel er ved at ske er, når to klassiske ærkerivaler, her i de to sydkoreanske tech-giganter Samsung og LG, begynder at tale sammen.
Inden udgangen af 2024 vil selskabets intelligente hvidevarer kunne betjenes af rivalens app og omvendt.
Brugerne kan altså ty til LG’s ThinQ app til at styre ens Samsung vaskemaskine eller A/C anlæg og vice-versa med Samsungs SmartThings app.
LG og Samsung vil efter samkørslen også kunne betjene konkurrentens smart-tv, lyder det.
Kun tre ud af 15
Samarbejdet er produktet af en anden branche-alliance, Home Connectivity Alliance, som ligesom CSA’s Matter sigter efter at få smart-enhederne til at spille bedre sammen
Sammenspillet vil dele HCA standard version 1.0, men vil i første ombæring kun blive tilgængelig i otte udvalgte lande: Sydkorea, USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien og Tyrkiet.
Flere lande vil dog støde til efterfølgende.
Samtidig er det kun tre ud af HCA-organisationens 15 medlemmer, der indtil videre integrerer produkterne, LG, Samsung samt tyrkiske Vestel.
HCA alliancen tæller dog væsentlige aktører som AEG, Electrolux, GE og Grundig, som på sigt kan slutte sig til.
En version 2.0 af standarden er også under udvikling, hvor der kommer en særlig fokus på energistyring, til at minimere enhedernes strømforbrug samt tilbyde ny funktionalitet til blandt andet hjemmeladere.
Philips Hue kommer i folden
Et andet vigtigt samarbejde for smart-enhedernes sammenspil er Matter, som omsider omfavnes af Signify og selskabets Philips Hue produkter til smart-belysning.
En længe ventet opdatering til standarden fra selskabet er omsider på vej i starten af september, efter at være udskudt siden første kvartal 2023.
Opdateringen sker igennem Philips Hue Bridge kontrolenheden, hvilket derfor også kræver at ens Hue-enheder styres via den, før Matter-sammenspillet kan komme op at køre.
Samtidig betyder det, at andre selskabets smart-belysning ikke vil kunne integreres inde i Philips Hue app.
Sammenspillet går altså kun så langt.