Artikel top billede

(Foto: CCE / Jennifer Jacquemart)

Chipproducenten Broadcom foretager sit største opkøb nogensinde: EU godkender handlen

"De forpligtelser, som Broadcom tilbyder, vil gøre det muligt for deres eneste rival, Marvell, at fortsætte med at konkurrere på lige fod og sikre en lignende beskyttelse for eventuelle fremtidige konkurrenter," siger Margrethe Vestager.

Med en pris på 61 milliarder dollar – knap 410 milliarder kroner – har den amerikanske chipproducent Broadcom fået godkendt sit største opkøb nogensinde af EU’s konkurrencemyndighed.

Det skriver Reuters.

Broadcom vil købe cloudcomputing-firmaet VMware, hvilket skal brede produktporteføljen ud for chipproducenten.

Den amerikanske Federal Trade Commission og den britiske konkurrencemyndighed skal også godkende handlen, før opkøbet kan gennemføres.

Vestager: Forpligtelserne skaber fair konkurrence

For at imødekomme EU’s konkurrencekrav er Broadcom forpligtiget til at tilbyde sin primære konkurrent, chipproducenten Marvell, garanteret adgang til Broadcoms Fibre Channel Host-Bus Adapters (FC HBAs).

Det gælder adgang til de såkaldte 'application programming interfaces’ såvel som materialer, værktøjer og den tekniske support, der er nødvendig for udvikling og certificering af tredjeparts FC HBA'er.

Marvell og andre eventuelle fremtidige konkurrenter vil også få garanteret adgang til kildekoden for alle Broadcoms nuværende og fremtidige FC HBA-drivere gennem en uigenkaldelig open source-licens.

"De forpligtelser, som Broadcom tilbyder, vil gøre det muligt for deres eneste rival, Marvell, at fortsætte med at konkurrere på lige fod og sikre en lignende beskyttelse for eventuelle fremtidige konkurrenter," siger EU's antitrustchef Margrethe Vestager i en erklæring ifølge Reuters.

Broadcom skriver følgende i meddelelsen om EU-godkendelsen:

"Vi fortsætter med at gøre fremskridt med vores forskellige lovgivningsmæssige ansøgninger rundt om i verden og har modtaget juridisk fusionsgodkendelse i Australien, Brasilien, Canada, Den Europæiske Union, Sydafrika og Taiwan og udenlandsk investeringskontrolgodkendelse i alle nødvendige jurisdiktioner."

Amerikanske Federal Trade Commission har netop anket en beslutning, om at lade Microsoft opkøbe spilgiganten Activision Blizzard, fordi det ifølge FTC vil være konkurrenceforvridende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere