Oracle-tour skal berolige bekymrede kunder

Milliarder er på spil for Oracle, der trods fusioner på stribe og overlappende produkter fastholder, at der også i fremtiden vil blive taget vare på alle brugere af produkter i den sammenbragte familie. Toppen fra Oracle med danske Jesper Andersen i central rolle var torsdag på roadshow i London.

Oracle, Peoplesoft, JD Edwards eller Retek, forskellen er den samme.

Trods fjendtlige opkøb og konsolidering med Oracle som det store fusionsoverhoved skal ingen kunder til de opslugte virksomheder frygte for deres it-investering.

Den er sikker nu, vil være det i fremtiden, og den vil være fundament for, at virksomheden vil være med helt fremme mange år frem.

Det var hovedlinjerne i budskabet fra Oracles topchef Charles Phillips og danske Jesper Andersen, da Oracle torsdag tog imod 200 europæiske kunder og europæisk presse på det fashionable fem-stjernede Great Eastern Hotel i det centrale London.

Som chef for en division, der udtænker den overordnede strategi for Oracles erhvervsapplikationer, sidder Jesper Andersen på en central post i Oracles hovedkvarter i USA.

A-holdet rykker ud

Flere tusinde kunder har investeret formuer i it-systemer fra Oracle, Peoplesoft, JD Edwards og Retek.

Systemer, der er vitale for, at virksomhederne kan køre alt fra de mindste transaktioner, når der langes varer over disken, til når der skal sættes dobbelte streger under de store totaler ? og meget, meget mere.

Hverken i det daglige eller på direktionskontorerne ønsker de den mindste usikkerhed om, at deres forretning er sikret i den daglige drift.

Og naturligvis ser Oracle nødigt, at kunderne skal blive usikre og i værste fald lægge millionbudgetterne hos ærkerivalen, tyske SAP.

Derfor rykker A-holdet, som en europæisk Oracle-direktør kaldte de to frontfigurer, ud for at levere de mest overbevisende argumenter til at vinde kundernes tillid.

Kunderne skal med

Kontinuitet var et nøgleord i fremlæggelsen af Oracles strategi. Alle de bærende produktlinjer bliver ført videre.

En gang ude i fremtiden vil produkterne smelte sammen, hvor der bygges på de bedste byggesten fra de forskellige produkter, men det sker ikke her og nu.

- Vi hører også vores kunder sige, at vi skal holde igen, sagde koncernchef Charles Phillips.

Igen og igen lød der fra podiet forsikringer om, at Oracle tager vare på alle kunder, og at kunderne vil spille en vigtig rolle i Oracles strategi.

Mere end 400 brugergrupper skal være med til at give input til udviklingen af Oracles produktlinjer.

- Vi vil få succes, hvis vi lytter til vores kunder og bygger det, som kunderne vil have, sagde Jesper Andersen.

Om Oracle så favner for vidt med ambitioner om både at vedligeholde og opdatere på overlappende produkter og arbejde hen imod næste generation Oracle-produkter, blev berørt på et efterfølgende pressemøde.

- Vi er en stor virksomhed, så vi skal kunne overkomme at have mange ting i gang på samme tid, sagde Charles Phillips med henvisning til, at Oracle har 14.000 udviklere i koncernen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere