Apple har netop introduceret sin nyeste feature målrettet finansverdenen.
Selskabet har mandag 17. april åbnet op for en ny opsparingskonto, der kommer med hele 4,15 procent i rente på indestående.
Det nye produkt sker i samarbejde mellem Apple og den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, skriver CNBC.
Apple forklarer, det ikke kræver et minimumsindskud, at opnå den høje rente. Den nye konto kan sættes op via Wallet-app på iPhone.
Det eneste krav fra Apples side er dog, at kunderne har en Apple Card, hvilket er selskabets kreditkort, der blev lanceret forrige år.
I USA er det nationale gennemsnit for indlånsrenten på 0,35 procent. Derved er Apples rente på 4,15 særdeles høj i sammenligning.
I første omgang bliver det muligt for amerikanske kunder at få den nye opsparingskonto til deres Apple Card.
Brugerne kan her administrere kontoen gennem et dashboard, der befinder sig inde i Apples Wallet-app, hvor man kan se balancen på kontoen, se afkast på renten og trække penge ud.