Mange mægtige tech-giganter har kastet sig over mulighederne ved de digitale universer med teknologier som virtual reality (VR) og udvidet reality (AR) – ingen af dem er dog lykkedes med at give teknologierne noget bredt gennembrud.
Mens mastodonter som Facebook, Microsoft og Google døjer med teknologier, kigger industrien mod Apple, en virksomhed der gang på gang har bevist, at det kan innovere, dominere og endda erobre nye tech-produktkategorier.
Hvis ikke Apples iPhone, iPad, Mac, Airpods og Watch er markedsledende, er de i det mindste markedsdefinerende og er det produktet, som konkurrenterne forsøger at matche.
Af samme grund er der en stor interesse blandt selskabets medarbejdere i at være med til at udvikle Apples nye produkter.
Den begejstring er dog behersket, når det gælder Apples næste store satsning indenfor netop AR og VR.
Bekymrede miner
Hvor Microsoft har fejlet med HoloLens, hvor Google helt har opgivet med ’Glass’, og hvor Facebook døjer med sit ’Quest Pro’, skulle Apple lykkes.
Men nu breder sig en del mistro til, blandt Apple denne gang vil lykkedes, hvor andre har fejlet, skriver The New York Times.
Flere medarbejdere fra selskabet røber overfor mediet, at det udviklingsteam der skulle fremmane ’Apple Reality Pro’ AR/VR headsettet, lider af afhoppere, ringe fremskridt og udbredte frustrationer over samspillet med Apple-tjenester såsom Siri.
Problemerne har allerede nu fået udskudt enhedens lancering ved flere lejligheder.
Hvor det tidligere lød, at enheden skulle debutere sidst i 2022, så senere i foråret 2023 peger velorienterede kilder såsom Bloombergs Apple-analytiker Mark Gurman på en lancering i begyndelsen af juni måned i forbindelse med selskabets WWDC-udviklermesse.
Dyrt og ubrugeligt
Apples kommende kreation får en væsentlig ulempe i sin prissætning. Debutprisen forventes at ligge omkring de tre tusinde amerikanske dollars, svarende til 20.760 kroner.
Her skal Apple konkurrere med billigere og mere udbredte enheder, såsom Metas Quest serie.
Den høje pris får uafhængige analysehuse som Counterpoint Research til at estimere, at markedet for Apples enhed maksimalt bliver på en halv million enheder om året.
Til sammenligning blev markedet for Apples Watch estimeret til at være 80 gange større, dengang Apples første wearable udkom.
Hvad der kan være den største udfordring for Apple, er at definere og vise, hvad enheden kan bruges til.
Selv indenfor egne række finder man udbredt tvivl omkring produktet, som beskrives som ’en løsning på udkig efter et problem’.
En af kerneopgaverne for produktet bliver at excellere til videomøde, hvor brugere kan opleve ’co-deltagelse’.
Dertil håber Apple at kunne drage kunstere, designere og ingeniører til platformen, som vil kunne tracke bevægelser og tegning i rummet omkring brugeren.
Den tredje hovedfeature bliver til adspredelse, hvor headsettet vil kunne fungere som et kæmpemæssigt biograflærred og som platform til dedikeret indhold.
Alle tre brugsscenarier er dog udviklet og set før i produkter fra blandt andet Microsoft og Meta. Her skal Apple håbe på, at den leverede brugeroplevelse løfter sig markant over konkurrenternes, for at Reality Pro kan blive en succes.