Anvender du en af de udbredte Wifi-routere fra Netgear, bør du omgående opdatere.
Sådan lyder det fra Netgear, som har opdaget en alvorlig sårbarhed i en række af sine router-modeller.
Selskabet står klar med en patch, men for at den virker, kræver det, at routernes firmware bliver opdateret. Og det bør altså ske straks, lyder det fra Netgear.
Sårbarheden findes i adskillige router-modeller og versioner af Wireless AC Nighthawk, Wireless AX Nighthawk og Wireless AC-routerne.
Ifølge Netgear er der tale om en sårbarhed i routerens buffer overflow-mekanisme.
Det er ifølge relativt nemt for hackere at udnytte denne type sårbarheder til at trænge ind i routerne.
Netgear ‘opfordrer indtrængende til, at du downloader den nyeste firmware så hurtigt som muligt,” lyder det fra selskabet i en advisory.
Netgear har udsendt en liste med de firmware-versioner, som skal downloades og installeres på de ramte routere.
De er:
- RAX 40-routeren: Firmware-version 1.0.2.60.
- RAX35-routeren: Firmware-version 1.0.2.60.
- RA6400v2-routeren: Firmware-version 1.0.4.122.
- R6700v3-routeren: Firmware-version 1.0.4.122.
- R6900P-routeren: Firmware-version 1.3.3.152.
- R7000P-routeren: Firmware-version 1.3.3.152.
- R7000-routeren: Firmware-version 1.0.11.136.
- R7960P-routeren: Firmware-version 1.4.4.94.
- R8000P-routeren: Firmware-version 1.4.4.94.
Alle firmware-opdateringerne kan hentes på Netgear Support.
Du kan læse mere hos Netgear her.