Facebook-ejeren Meta dropper sine planer om at udbygge sit store datacenter i Odense med yderligere to datahaller.
Det sker på grund af ændrede behov, oplyser selskabet til Fyens Stiftstidende.
Meta er allerede i gang med at bygge en tredje datahal på området, som skal stå klar til sommer som supplement til de eksisterende to datahaller.
Meta oplyser til Fyens Stiftstidende, at selskabet istedet for udbygge de nuværende datacentre som det i Odense vil istedet i en ny type datacentre, som bygges specifikt med henblik på at løse mere krævende opgaver.
Det kræver blandt andet en anden type køling.
“Understøttelsen af AI-beregninger i den skala, vi har brug for, kræver en helt anden type datacentre end dem, der er bygget til at understøtte vores almindelige apps og services, og derfor fokuserer vi nu vores arbejde på at bygge en ny generation af datacentre,” meddeler Meta til avisen.
Computerworld var med, da Facebook i 2019 åbnede sit datacenter i Odense.
Du kan komme med inden for her: