ERP-selskab på partnerjagt i Danmark

Den svenske Intentia-koncern har indledt forhandlinger med konkurrerende ERP-konsulenter i Danmark om at droppe nuværende systemleverandør og i stedet tage Intentia-koncernens ERP-system Movex ind. To konsulenthuse vil konvertere i 2005, oplyser direktør for Intentia i Danmark.

Det svenske ERP-hus Intentias danske selskab er på partnerjagt i Danmark.

Selskabet vil i løbet af 2005 have fundet en til to partnere, der vil sælge og implementere koncernens ERP-system Movex i Danmark, oplyser administrerende direktør Tommy V. Larsen.

- Vi har i en årrække oplevet, at kunderne gerne ser, at vi har partnere, for det giver en større åbenhed og konkurrence, siger Tommy V. Larsen.

De nye partnere skal findes blandt konsulenthuse, der i forvejen har kompetence inden for ERP til industrien, men vælger at droppe deres nuværende systemleverandør til fordel for Intentia og Movex-systemet.

Forhandlinger foregår

Den nye partnerstrategi er ikke kun dansk. I hele Europa er Intentia i fuld gang med at sadle om, så der også der kommer partnere på banen.

Intentia A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning131,5122,2
Resultat af primær drift (EBIT)8,37,5
Resultat før skat 9,78,4
Resultat5,95,6
Egenkapital52,446,5
Antal ansatte137139
Blandt fordelene er ifølge direktøren, at kunderne ikke bærer risikoen for, at Intentia er ene på markedet og kan udnytte situationen.

- Det har vi aldrig gjort og aldrig kunnet, fordi der er så stor konkurrence i markedet, men nu kan vi i hvert fald afvise argumentet, siger Tommy V. Larsen.

Ved brug af såkaldte ressource-partnere, som vil være underleverandør til Intentia, opnår Intentia også, at der kan ske en udjævning i produktionspresset.

Ifølge direktøren bliver der allerede talt med dem, som kan komme på tale som partnere. Han ønsker dog endnu ikke at sætte konkrete navne på.

Regnskabet for Danmark for 2004, som netop er blevet offentliggjort, betegner direktøren som tilfredsstillende.

Omsætningen er vokset med otte procent til 131,5 millioner kroner og resultatet før skat er gået fra 8,4 til 9,7 millioner kroner.

For 2005 forventer direktøren vækst. Foreløbig har Intentia i år suppleret med ni nye medarbejdere, også med henblik på at kickstarte partnerstrategien.

I år er målet, at mindst 10 procent af omsætningen kanaliseres gennem den nye partnerkanal, og at det tal stiger i årene fremover.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere