Softwarehus: Offentlig satsning giver afkast

Mjølner Informatics er nu efter to år begyndt at tjene pengene ind på at blande sig på det offentlige marked. Softwarehuset har skruet op for væksten og har nået eller er tæt på fordobling af både ansatte, omsætning og indtjening.

Det århusianske softwarehus Mjølner Informatics har sat hastighed og kurs på fuld fart frem.

Det seneste år er medarbejderstaben næsten fordoblet, omsætningen forøget med 70 procent, og på bundlinjen er resultatet mere end fordoblet.

Det private erhvervsliv og primært industrivirksomheder har været og er Mjølners kernekunder. Men en satsning på det offentlige er nu også ved at bære frugt.

- Alt det, der udspringer af regeringens strategi for den digitale forvaltning, giver en helt anden type it-anvendelse i det offentlige, og derfor er det offentlige interessant for os, siger administrerende direktør Jørgen Lindskov Knudsen.

Opgaverne i det offentlige var ifølge direktøren tidligere mere koncentreret om interne, rent administrative systemer.

Tunge udbudsrunder

I dag er det i langt højere grad informationssystemer, som er integreret med de administrative rutiner og som har grænseflade vendt mod borgere eller erhvervslivet.

- Det offentliges it bliver mere kompliceret og avanceret, og i det marked mener vi rent faktisk, at vi har noget at byde ind med. Det offentlige har også nogle interessante teknologiske problemstillinger at løse, siger Jørgen Lindskov Knudsen.

Mjølner er udsprunget af forskningsmiljøet og holder fast i fokus på opgaverne i den tungere ende af skalaen. Samtlige konsulenter i virksomheden har som minimum en kandidatgrad. Der er i dag 33 ansatte i selskabet.

Mjølner Informatics A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning16,99,9
Resultat af primær drift (EBIT)3,51,4
Resultat før skat 3,11,4
Resultat2,11,0
Egenkapital5,43,2
Antal ansatte1914
Softwarehuset startede med at kigge på de offentlige opgaver og lægge de første bud ind i 2003. I 2004 er de første offentlige ordrer kommet i hus, blandt andet med projekter fra Kulturarvsstyrelsen og Københavns Kommune.

- Det er en tung omgang at komme med i udbudene, men vi ser det som en investering, som nu er begyndt at tjene sig ind igen, siger Jørgen Lindskov Knudsen.

Direktøren mener til gengæld, at det offentlige i fremtiden bliver et interessant område for Mjølner. Han forventer offentlige kroner på 10 procent af omsætningen i 2005.

Totalt set vil året desuden byde på vækst og mindst være lige så godt som 2004, spår direktøren.

- Ser man på ordresituationen lige nu, så er væksten lige om hjørnet, så det er en realistisk forventning, siger Jørgen Lindskov Knudsen.

Med henvisning til tidligere tiders hurtige op- og nedture i it-branchen undslår han sig dog for at ville sætte procenter for størrelsen af væksten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere