Sonofon mister 54.000 mobilkunder

Lave priser på mobiltelefoni fortsætter med at presse mobilselskabet Sonofon, som i årets første kvartal måtte sige farvel til 54.000 mobilkunder, mens overskuddet lød på beskedne to millioner kroner. Alligevel er de norske ejere optimistiske.

Kunderne strømmer væk fra mobilselskabet Sonofon, der sidste år blev hårdt presset af de lave priser på det danske mobilmarked.

I første kvartal af 2005 mistede Sonofon totalt 54.000 kunder, så selskabet nu har 1.232.000 kunder tilbage. Hertil kommer, at Sonofon lægger netværk til yderligere knap 200.000 mobilkunder hos andre selskaber.

Dermed er Sonofon fortsat større end det fusionerede Telia-Orange, men det kaster ikke mange penge af sig.

Kvartalsoverskuddet blev på beskedne to millioner kroner, og priskrigen fortsætter med at tage hårdt på Sonofon, hvor direktørerne sidste år røg ind og ud af svingdøren.

Lav udskiftning

Mens der ledes efter en ny dansk topchef, står norske Jan Edvard Thygesen i spidsen, og han ser optimistisk på Sonofons første kvartal på trods af kundetabet.

- Det er først og fremmest taletidskunder, og det er vel en konsekvens af et lidt for aggressivt salg af startpakker i 2004, siger han.

Han peger på, at der er en historisk lav udskiftning blandt de kunder, som betaler for mobilforbruget efter regning.

Ligefrem glad for første kvartals resultat er han dog ikke, selvom omsætningen i forhold til samme kvartal året før steg en smule til knap 1,1 milliard kroner.

- Jeg tror hellere, jeg vil sige det sådan, at vi anser det første skridt på vejen mod over tid at skabe bedre resultater i selskabet, siger Jan Edvard Thygesen.

Stabilisering

En af mobilbranchens væsentligste indikatorer er omsætningen per kunde per måned, også kaldet ARPU, og den er nu under 200 kroner hos Sonofon.

- Hvis du ser gennem kvartalerne i 2004, så var der et fald, og den grundlæggende årsag var, at prispunktet i første kvartal var for højt, så vi gennem 2004 måtte justere prisen. I første kvartal 2005 er det stabiliseret på det rigtige prisniveau for Sonofon, fortæller Jan Edvard Thygesen.

Sonofon er stadig på udkig efter den rette person til at stå permanent i spidsen for selskabet, men vil ikke oplyse, hvor langt man er i processen.

Ingen fyringsplaner

Og trods de hårde tider understreger Jan Edvard Thygesen, at der ikke i øjeblikket er planer om en ny fyringsrunde, som den der fandt sted sidste år.

- Det er altid sådan, at vi forsøger at effektivisere virksomheden, men det er vigtigt for os at forsøge at gøre det uden afskedigelser, siger han.

Sonofon har i øvrigt ændret regnskabsprincipper, så det nu er svært at sammenligne med tidligere tal. I den anledning er sidste års underskud på 324 millioner kroner skrumpet til godt 200 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere