Sønderjyder bruger 1,4 mia. på bredbånd

Det sønderjyske energiselskab Energi Danmark ESS er klar til at investere 1,4 milliarder kroner i at grave 4.000 kilometer lyslederkabler ned til samtlige husstande i Sydøstjylland.

Op mod 90.000 husstande i Sydøstjylland kan se frem til både tv, telefoni og lynhurtigt internet, når energiselskabet Energi Danmark ESS over de næste 10 år vil bruge 1,4 milliarder kroner på at lægge lyslederkabler helt ud til de enkelte hjem.

Energiselskabet har udarbejdet en grundig analyse af det store projekt, og den analyse fik mandag aften det blå stempel af et enigt repræsentantskab på en generalforsamling i Aabenraa. Bestyrelsen har tidligere godkendt projektet.

Dermed skal energiselskabet nu i gang med at opbygge en organisation, som kan stå for den praktiske del, når der i løbet af 10 år skal graves 4.000 kilometer lyslederkabel ned til samtlige husstande i Sydøstjylland.

- Vi regner med, at vi skal have 30 medarbejdere, når vi er fuldt udbygget. Vi vil i vid udstrækning outsource, så vi får de forretningskritiske processer i eget hus, og så har vi selv et stort call center, som vi vil lægge support i, siger afdelingschef Per Munk Jensen.

Det kommer til at koste energiselskabet omkring 60 millioner kroner at etablere det centrale backbone-netværk på 217 kilometer, mens prisen på fordelingsnettet på 276 kilometer er knap 100 millioner kroner.

Langt den største udgift bliver at grave lyslederkabler ned helt ud til de enkelte hjem. Den udgift er beregnet til omkring 1,1 milliard kroner.

- Planen er, at vi nu går i gang med at etablere hovednettet med henblik på at servicere amter og kommuner i den strukturforvandling, de står over for. Næste skridt er at gå i gang med udvalgte, prioriterede områder, fortæller Per Munk Jensen.

Han tror ikke, at det bliver de store byer, der først får tilbuddet, fordi de allerede har mange muligheder for at få bredbånd.

- Det vil ikke overraske mig, at det faktisk er yderområderne, der er mest interesserede, for der er ikke kabel-tv og ADSL-muligheder. Inde i byerne er behovet ikke så stort som i de mindre bysamfund, siger Per Munk Jensen.

Energiselskabet står nu også over for at skulle finde partnere til det store projekt. På indholdssiden vil fokus være på et åbent net, mens Energi Danmark ESS selv vil koncentrere sig om infrastrukturen.

- Det bliver et åbent net. Vi har ingen intentioner om at bygge nye monopoler. Men vi kan ikke udelukke, at vi i den første fase bliver dem, der sikrer, at der er noget indhold, siger Per Munk Jensen.

Investeringen kommer ikke til at koste penge for el-forbrugerne, som ejer ESS. Selskabet forventer maksimalt at skulle bruge 600 millioner kroner i kapital, som skal skaffes gennem lån.

De nye bredbåndsplaner kommer i forlængelse af et tidligere projekt, hvor ESS ville bruge 15 millioner på at udbrede internet. Her blev TDC's kobber dog brugt til at levere forbindelsen ud til de enkelte husstande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere