TDC fordobler net-farten for tv-kunder

Også internet-kunderne hos TDC Kabel TV får nu højere hastighed på internetforbindelsen. Modsat ADSL-kunderne kommer kabel-tv-kunderne dog til at betale mere i enkelte tilfælde, ligesom ikke alle hastigheder fordobles.

Efter at have fordoblet internethastigheden for alle ADSL-kunder er turen nu kommet til kunderne i TDC Kabel TV.

Fra 1. juni får de højere hastighed på netforbindelsen uden at skulle betale ekstra, dog med få undtagelser.

Kunder med en hastighed på 128 kilobit i sekundet kommer således til at betale 10 kroner ekstra om måneden, når hastigheden fordobles. Det rammer knap hver tiende kunde.

- Vi føler, at en prisforhøjelse på 10 kroner er beskeden, selvom det selvfølgelig er mod strømmen med en prisforhøjelse, siger Niels Breining, administrerende direktør for TDC Kabel TV.

For kunder med en 256 kbit/s-forbindelse bliver hastigheden ikke fordoblet, men blot hævet med 50 procent til 384 kilobit i sekundet. Endelig fordobles hastigheden på den langsomste forbindelse, 64 kilobit i sekundet, først efter sommerferien.

- Vi benytter lejligheden til at få skabt en lidt mere logisk prisstruktur mellem de forskellige hastigheder. Der er ikke noget naturgivent i, at man skal fordoble alle hastigheder, fortæller Niels Breining.

Ifølge ham ville TDC Kabel TV ikke få et tilstrækkeligt stort dækningsbidrag, hvis selskabet blot fordoblede alle hastigheder uden at ændre priserne.

Således skal kunder med hastigheder på 256 kilobit i sekundet selv lægge 40 kroner ekstra hver måned for at få fordoblet deres hastighed.

De nye hastigheder og priser komme til at gælde for TDC's i alt 150.000 Webspeed-kunder.

Fordoblingen af hastighederne var grund til en del forvirring, da TDC i første omgang annoncerede det for selskabets ADSL-kunder. Kunder med en forbindelse på to megabit i sekundet endte her med at få rabat i stedet for højere hastighed.

Det samme bliver tilfældet hos TDC Kabel TV, hvor kunder med en 4 mbit/s-forbindelse får en lavere pris i stedet for hurtigere hastighed.

For TDC betyder det, at selskabet har bragt sig selv lidt tættere på priserne hos konkurrenter som Cybercity og Tele2.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere