Af Torben Okholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Baggrund
Atari 2600 blev frigivet i 1977 og hed oprindeligt Video Computer System (VCS) indtil 1983. Systemet havde i begyndelsen alle seks afbrydere på fronten, men i 1980 blev konsollen redesignet, så den kun havde fire afbrydere foran og de andre to på bagsiden. Konsollen, der er vist her, er en model fra efter 1980.
Bundkortet i Atari 2600 er domineret af en ondt udseende metalboks, en elektromagnetisk afskærmning hen over en række integrerede kredsløb.
Denne model var en del af 13. revision af konsollen.
Atari 2600 med AC-adapter og ikonisk joystick. Bemærk den specielle panel-finish i solidt træ.
De vigtigste specifikationer:
• 1,19 MHz otte-bit processor
• 128 bytes ram
• Skærmopløsning på 192 x 160 pixel
• 128 farver, med maksimalt fire farver pr. linje
• To-kanals monolyd
Centrale iagttagelser
• Modsat datidens maskiner er nutidens spillekonsoller måske ikke designet med boligindretning for øje. De mangler i hvert fald de smagfulde træpaneler. Ved lancering kostede Atari 2600 199 dollar. I dagens mønt svarer det til 879 dollar, over 5500 kr. Til sammenligning kostede startversionen af PlayStation 3 omkring 4000 kr. Så snart brugerne opdagede, at Ataris maskine kunne meget mere end spille Pong, blev 2600 voldsomt populær og solgte over en million enheder i 1979.
• I stedet for at følge tendensen med at producere et begrænset antal spil indbygget i systemet, bruger Atari 2600 flytbare kassetter til spil som Space Invaders, Pac-Man og Pitfall. Hver spiller kan vælge, hvor svært spillet skal være, ved at vippe kontakten fra ”A” til ”B”. Hvilken, der betyder hvad, skal man gætte sig til.
• Fire skruer holder øvre og nedre del af kassen samlet. Disse skruer sidder bagtil i en sær vinkel på næsten 30 grader. Med et hidtil uset design, er bundkortet hævet og sidder i en vinkel på 30 grader inde i maskinen. Nu giver skruernes placering god mening. Sidst, men ikke mindst, er kablerne ikke loddet til bundkortet. Phono-kablet er nemt at fjerne.
• Det er let at løfte bundkortet ud. Det eneste, der holder det på plads, er de vinklede skruer, vi fjernede. Den ydre kasse er 2,6 gange større end bundkortet, som domineres af en ondt udseende metalboks, sandsynligvis den elektroniske afskærmning. Et par korte vrid med en tang, og dækslet er løsnet. Atari får her et pluspoint i forhold til eventuelle reparationer, da man har undladt at lodde dækslet til bundkortet. På bagsiden er der intet af interesse, bortset fra en stor omhu med hullernes lodning og det håndtegnede kredsløb.
• Atari 2600 gemmer spil i skrivebeskyttede hukommelses-chips på eksterne kassetter. Dette giver mulighed for, at man kunne få et uendeligt antal spil til konsollen. Ataris chip, TV Interface Adapter (TIA), er guldægget i 2600, da den muliggør flere farver, øget grafisk kapacitet og lyd. Fordi hukommelse dengang var så dyrt, har videoprocessoren ingen ekstern ram. Derfor skal cpu’en sende videodata til TIA en linje ad gangen.
• Vi giver Atari 2600 et stort plus for de nemme muligheder for reparation. Hver komponent er tilsluttet via gennemgående huller, lodde-øer, så det er meget enkelt at udskifte en udbrændt del. De kan dog være næsten umulige at få fat i.