Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Europas første murerrobot er mødt på arbejde

Ved hjælp af laserstyring kan dansk murerrobot aflaste menneskelige murere, der ellers må lægge hundredevis af mursten hver dag.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En dansk murerrobot er mødt på arbejde – og den er Europas første af sin art. Det er Platform.as, som har udviklet robotten, som skal medvirke til at forhindre nedslidning af ryg og skuldre hos menneskelige murere. Lige nu hjælper robotten entreprenøren Enemærke & Petersens murere på byggepladsen Fruehøjgaard i Herning.

”Vi har udviklet robotten for at gøre hverdagen nemmere for alle de murere, der benytter vores arbejdsplatforme hver dag. Jeg er selv uddannet murer og ved, hvor hårdt det kan være at bukke og strække sig 700 gange på en dag. Det skal robotten hjælpe med,” siger direktør Casper Knudsen fra Platform.as, som har skabt robotten.

”Vores robot kan ikke erstatte mureren. Den er blot en ny og forbedret ”murerske”, som kan hjælpe til i hverdagen,” tilføjer han.

Tager det monotone arbejde

Robotten hjælper til med at lægge både sten og mørtel – til gavn for arbejdsmiljøet.

”Robotten skal udføre det monotone arbejde, hvor håndværkerne for eksempel vrider ryggen, når de skal række højt op eller bukke sig langt ned. På den måde er robotten som et hjælpeværktøj på pladsen med til at skabe et bedre arbejdsmiljø, og det er en rigtig god udvikling for vores branche,” siger Palle Glæsborg Nielsen, der er byggeleder på Fruehøjgaard.

Robotten kan både påføre mørtel og lægge mursten. Robotten kan både påføre mørtel og lægge mursten.

Robotten kaldes BrickBot, og den er bygget af robotvirksomheden Robot At Works fra Odense. BrickBotten er særligt fremstillet til at være selvkørende ved hjælp af Platform.as’ lifte, hvorfra mureren kan lade den med mursten og mørtel. Når murstenene ligger klar, murer robotten fuldautomatisk hen langs facaden og korrigerer ved hjælp af laserstyring, hvor sten og mørtel skal placeres.

På Fruehøjgaard er det murer Alex Bach, der i første omgang får BrickBotten som sin nye kollega:

”Jeg glæder mig rigtig meget, og jeg ser virkelig en fremtid i det. Selvom jeg kun er 33 år, kan jeg allerede nu mærke, hvis jeg har arbejdet meget med de samme bevægelser. På den måde kommer robotten til at lette min arbejdsdag, og det kommer til at betyde mindre slid af min ryg og skuldre,” siger Alex Bach.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere