Apple har indgået forlig med den anden af de tre softwareudviklere, som virksomheden sagsøgte i december 2004 for at have udleveret testversioner af OS X Tiger.
Softwareudvikleren, Vivek Sambhara, har fået adgang til softwaren i kraft af sit job hos Apples Developer Connections, og har i strid med reglerne delt ud af det endnu ikke færdige styresystem, skriver nyhedstjenesten Maccentral.
Søgsmålet mod de tre udviklere går på, at de skal have brugt en hjemmeside, hvor der foregår fildeling til at sprede testversionerne af OS X Tiger.
Det første forlig blev indgået i marts måned i år, mens der ikke endnu er offentliggjort detaljer om, hvordan sagen forløber med den tredje og sidste udvikler.