Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Markedets mest miljøvenlige mobil klar i ny version - udskift alle dele på Fairphone 3+

For at mindske det massive overforbrug af smartphones, der skader vores klode, sælger Fairphone modulære smartphones, skabt af genbrugsmaterialer og med fairtrade-certificeret guld.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nutidens brug-og-smid-væk-kultur er særdeles skadelig for miljøet. Især vores behov for at købe nye smartphones hele tiden gør, at elektronisk affald hobes op til skadelig for kloden.

For at løse problemet bør folk bruge deres telefoner så lang tid som muligt. Dette muliggør Fairphone med sin lancering af Fairphone 3+. En opgradering af Fairphone 3, der byder på nyt kameramodul. Du får hele 48 megapixel på bagkameraet og fra 8 til 16 megapixel på frontkameraet.

Kameraerne vil også byde på bedre og hurtigere autofokus, object tracking, billedstabilisering og ikke mindst bedre lyd.

Derudover består den nye Fairphone 3+ af 40 procent genanvendt plastik, hvilket svarer til en 33 cl plastikflaske, hvilket er langt højere end ved Fairphone 3 (9 procent).

Resten af de tekniske specifikationer for Fairphone 3+ svarer til Fairphone 3 - en Qualcomm 632-processor, 64 GB hukommelse (udvides til 400 GB med et MicroSD-kort), et udskifteligt batteri på 3000 mAh og robust Gorilla-glas 5. Som med tidligere modeller indeholder Fairphone 3+ også udskiftelige moduler for at tilskynde til let reparation, hvilket yderligere understøtter Fairphones mål om at skabe bæredygtige, holdbare telefoner.

Fairphone 3+ er forudinstalleret med Android 10, som også vil være tilgængelig for de nuværende Fairphone 3-brugere i løbet af første halvdel af september.

Fair specs

Fairphone byder derudover også på, hvad firmaet omtaler som "fair specs". Med hver ny telefon udvider Fairphone sine eksisterende projekter og introducerer nye initiativer for at gøre sin forsyningskæde mere retfærdig og bæredygtig for alle involverede. Salg af Fairphone 3+ og de opgraderede kameramoduler vil bidrage til:

• Indsamling af e-affald i Europa og i udlandet plus sourcing af Fairtrade-guld, fair kobolt og konfliktfri tin og wolfram fra højrisikoområder samt genanvendt kobber.
• Forbedring af forholdene i mindre koboltminer i den Demokratiske Republik Congo og guldminer i Uganda.
• Opbygning af det Cirkulære Modulsprogram for Fairphone 3 og Fairphone 3+, og opfordring af kunderne til at sende deres gamle eller ødelagte moduler gratis tilbage for at give dem længere levetid. Programmet er i øjeblikket lanceret i Tyskland med iFixit og i Frankrig med Fairphones reparationspartner, Cordon. Andre lande tilføjes i den nærmeste fremtid.• Medarbejdertilfredshedsprogrammer og aktive lønbonusordninger for fabriksarbejdere i Kina.

”Vi mener, at vi skal få mest muligt ud af de materialer, der bruges i forbrugerelektronik. Vi bevæger os et skridt nærmere en cirkulær økonomi ved at opfordre til genbrug og reparation af vores smartphones samt gøre det lettere for brugerne at benytte deres enheder længere. Lanceringen af de nye kameramoduler og Fairphone 3+ er et konkret eksempel på dette: Ved at vise, at det er kommercielt bæredygtigt at pleje mennesker og planeten, ønsker vi at motivere elektronikbranchen til at handle mere ansvarligt,” siger Fairphones CEO Eva Gouwens.

Fra i dag er de opgraderede kameramoduler og Fairphone 3+ (til en vejledende salgspris på 469 €*) tilgængelige til forhåndssalg på Fairphones websted. 3 lancerer eksklusivt Fairphone 3+ i Danmark. På 3.dk, i 3’s butikker og hos 3’s kundeservice kan man forudbestille Fairphone 3+ med en række abonnementer – fx med et Fri Tale 25GB abonnement for 78 kr. pr. måned i 40 måneder for telefonen og 160 kr. pr. i måned for abonnement med seks måneders binding. Det svarer til en minimumspris på 4.180 kr. inkl. oprettelse. Hvis man bestiller Fairphone 3+ hos 3 inden den 14. september, får man et gratis Fairphone cover med til telefonen, som ligesom telefonen er lavet af 40% genbrugsplastik.

Fairphone 3+ specifikationer:

Skærm 5,65 tommer Full-HD (18:9)
Corning Gorilla Glass 5
Operativsystem Android 10
SIM-slots
Forbindelse Dual nano-SIM
Wi-Fi
Bluetooth 5.0 LE, GPS
NFC
Chipset Qualcomm Snapdragon 632
Kameramoduler 48MP/16MP
Optimeret af Arcsoft
Batteri 3000mAh udskifteligt batteri, understøtter Qualcomm QuickCharge
Hukommelse 4GB RAM
64 GB intern lagerplads
Mulighed for udvidelse af lagerplads via MicroSD slot
Modulært design 6 moduler for let og hurtig reparation
Netværk 2G, 3G, 4G, VoLTE




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere