Torsdagens aviser om it

200.000 danskere bruger IP-telefoni. Pc-skærme belaster øjnene. TDC udsætter digitale lønsedler. Erhvervslivet snydes for billigt TDC-bredbånd. Dansk auktions-software har succes i USA.

200.000 danskere bruger IP-telefoni

En ny kortlægning fra IT- og Telestyrelsen viser, at mindst 200.000 danskere bruger IP-telefoni, hvor internet bruges til at sende samtalen. Ifølge styrelsen ventes yderligere 660.000 danskere at tage IP-telefoni i brug inden for det næste halve år. IT- og Telestyrelsen vil derfor lægge en styrket forbrugervejledning på internettet inden sommerferien. (Berlingske Tidende)

Pc-skærme belaster øjnene

Cirka en kvart million danskere lider af øjenirritation som følge af arbejde ved en pc-skærm kombineret med dårligt indeklima, skønner Arbejdsmiljøinstituttet. Professor i indeklima ved Arbejdsmiljøinstituttet, Peder Wolkoff, har foretaget en videnskabelig gennemgang af 400 nationale og internationale undersøgelser for at finde frem til tallet. Årsagen til øjenirritationen er, at pc-brugerne glemmer at blinke, og det betyder, at tårefilmen i øjet udtørrer. Peder Wolkoff mener, at problemet vil stige. "Vi arbejder mere og mere med computere, og derfor vil problemet med irriterede øjne sandsynligvis stige på længere sigt," siger han. (Jyllands-Posten)

TDC udsætter digitale lønsedler

TDC har gennem mere end et år arbejdet hen mod at droppe gammeldags papirlønsedler for ansatte med adgang til en computer, men nu er TDC-ledelsen tilsyneladende ved at give køb på den obligatoriske brug. Ordningen skulle være trådt i kraft ved årsskiftet, men blev udsat til 1. april i sidste øjeblik, og nu er den udsat på ubestemt tid. TDC's største fagforbund, Dansk Metal, er modstander af de obligatoriske digitale lønsedler. "Vi er sådan set enige med Dansk Metal om endemålet, nemlig at vi skal overgå til elektroniske lønsedler, så nu er det bare et spørgsmål om hvordan og hvornår," siger Peer Schaumburg-Müller, der underdirektør i TDC's personaleafdeling. (Jyllands-Posten)

Erhvervslivet snydes for billigt TDC-bredbånd

Kun privatkunder får glæde af TDC's tilbud om at fordoble bredbåndshastighederne på ADSL, og den forøgede konkurrence går derfor uden om erhvervslivet i første omgang. De professionelle it-brugeres organisation, Dansk IT, undrer sig. "Man burde forvente, at det var alle, som fik fordoblet hastigheden, og ikke kun privatkunderne. Det er alle, der har behov for en større båndbredde," siger politisk konsulent Anders Sparre fra Dansk IT. Også teleanalytiker John Strand kritiserer fokuseringen på det private marked. (Erhvervsbladet)

Dansk auktions-software har succes i USA

Det danske softwarefirma Scanmarket er inde i varmen hos flere koncerner i USA med løsninger til e-auktioner og e-licitationer. Selskabet fik et overskud på 1,3 millioner kroner før skat i 2004, og strategien er klar til de kommende år. Århus-firmaet har fem fastansatte medarbejdere og omkring 30 freelancere. "Det går godt for os. Vi har fået pudset strategien af, vi ved, hvor vi skal hen og hvilken model, vi skal ekspandere efter," siger bestyrelsesmedlem Betina Charlotte Nygaard. Et konsulentfirma i England sælger Scanmarkets software. (Erhvervsbladet)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere