Fagforening holder fyraften på nettet

Dansk Magisterforening forsøger nu at lægge fyraftensmøder på nettet for at nå de af foreningens 35.000 medlemmer, som ikke sidder i de store universitetsbyer. Netambitionerne er store, og håbet er både at spare ressourcer og inddrage flere medlemmer.

Fyraftensmøder på nettet er det seneste tiltag fra Dansk Magisterforening i forsøget på at nå flere medlemmer.

Konceptet er, at oplæg og foredrag optages på video, som lægges på nettet til skue for alle medlemmer.

- Vi har taget initiativet, fordi vi har masser af magistre siddende uden for de store universitetsbyer. Fyraftensmøder og andre uddannelsestilbud er blevet en stor del af det, som fagforeningens medlemmer efterspørger, siger formand Ingrid Stage.

Det første fyraftensmøde, der lægges på nettet, er et foredrag af Klaus Kjøller, som tirsdag holdt foredraget "Flid, fedt og snyd?". Det får blandt andet Dansk Magisterforenings 600 medlemmer i udlandet fra torsdag mulighed for at se via nettet.

Selvom det er et pilotprojekt, mener Ingrid Stage, at der er store muligheder for at øge demokratiet og deltagelsen blandt medlemmerne ved at bruge moderne informationsteknologi.

- Vi har en lang række sektionsbestyrelser og et meget udbredt og mangfoldigt demokrati. Men bor man i Ringkøbing kræver et møde måske en helt arbejdsdag, siger hun.

På samme måde håber man at nå grupper, der ellers ikke er så aktive.

- Vi må erkende, at det har været svært at få nogle af vores unge medlemmer, der har travlt med at gøre karriere, inddraget i foreningens demokratiske liv.

Dansk Magisterforening vil nu evaluere pilotprojektet og på den baggrund vurdere mulighederne for yderligere aktivitet i fremtiden.

- Nettet giver mulighed for at levere flere og bedre ydelser, og så bliver man ikke afskåret fra foreningen, selvom man tager job i Langbortistan, siger Ingrid Stage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere