Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Rummelig elbil fra Opel - her er Mokka-e

Mokka er den første model i Opels historie, der er elektrisk fra første introduktionsdag. Det er en kompakt SUV med plads til familien og fornuftig rækkevidde.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mokka har været en pæn succes for Opel. I første generation solgte over 4200 enheder i Danmark.

Producenten betegner de nye bil som indbegrebet af klassiske Opel-dyder: Den er elektrisk, tysk, moderne, kompakt, nem at bruge i hverdagen og ikke til at overse på vejen. Opel-signatur elementer som IntelliLux LED matrix forlygterne, de vingeformede Opel-signatur LED kørelys samt Opel blitzen i midten, er alle integreret i det vandrette Opel Vizor på fronten.

Den nye Mokka er baseret på multi-energi platformen CMP. En letvægts platform, som er modulær og tilbyder maksimal fleksibilitet under udviklingen af nye køretøjer. Således kan dimensioner, hjulafstand etc. specificeres til det ønskede formål og platformen giver mulighed for at vælge mellem batteridrevet elektrisk motor eller forbrændingsmotorer. Kunden vælger selv.

Ingeniørerne har i særdelshed haft fokus på at holde vægten nede samt sikre en mere vridningsstabil konstruktion. Mokka har tabt 120 kg ift. forgængeren og på den elektriske version, er man lykkedes vha. den lavtliggende integrerede batterikonstruktion at øge stivheden i chassiset med op til 30%. Resultatet er i følge producent, at den nye Mokka bruger markant mindre energi, reagerer hurtigere på feedback i rattet og er sjov og adræt at køre.

Opel Mokka-e front. Opel Mokka-e front.

Elektrisk fra dag ét

Den nye Mokka er den første bil i Opels historie, der er elektrisk fra første introduktionsdag. Mokka-e er udstyret med en motor, der leverer 100kW (136 hk) og 260 Nm moment. Føreren kan vælge mellem tre køreprogrammer – Normal, Eco og Sport. For at spare energi og rækkevidde fra det 50 kWt store batteri, er topfarten elektroniks begrænset til 150 km/t. Et 100kW DC hurtiglader system, der gør det muligt at lade op til 80% af batteriet på 30 minutter, er standard udstyr. Opel Mokka-e har en rækkevidde på 322 kilometer ifølge WLTP i Normal køreprogrammet og endnu længere i Eco. Mokka-e kan lade med op til 11 kW ved almindelige ladestandere og batteriet har 8 års.

Nyeste teknologi

Pure Panel samler de nyeste teknologier og de mest relevante informationer i et førervendt display. Opel har dog bibeholdt essentielle funktioner fysiske, som fx klimakontrollen, så denne ikke skal findes i undermenuer.

Mokka kan fås med Advanced Cruise Control, der automatisk justerer fart og bremseafstand til bilen foran mens den aktive vejbaneassistent holder Mokka i midten af vejbanen. Der ud over er elektrisk parkeringsbremse og skiltegenkendelse standard mens 180 graders panorama bakkamera kan tilkøbes.

Multimedie systemet er kompatibelt med Apple CarPlay og Android Auto og fås i en 7 tommer farveskærm eller i den større 10 tommer højopløselige skærm, der begge er integreret i det nye Pure Panel. Der er mulighed for at tilkøbe trådløs opladning af mobiltelefonen og diverse online hjælpefunktioner som OpelConnect, LIVE navigation og eCall.

Mokka-e indvendigt. Mokka-e indvendigt.

Mokka forventes at være i handelen i Danmark i begyndelsen af 2021. Prisen er desværre ikke offentliggjort. Et forsigtig bud vil dog være lidt over tre hundrede tusind.

https://www.altomdata.dk/de-10-fedeste-elbiler-du-kan-koebe-naeste-aar/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere