Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei lancerer støjdæmpende in-ears til ret utrolig pris

Det er så absolut de billigste trådløse in-ears med aktiv støjreduktion vi hidtil har set. Og det ikke kun på prisen de rammer plet ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvom de helt trådløse in-ears er ved at komme ned i pris, skal vi typisk et pænt stykke over tusind kroner, for at du også får aktiv støjreduktion med i pakken.

Med Huaweis nye FreeBuds 3i er vi imidlertid langt under de tusind kroner. De koster blot 799 kroner.

Dæmper effektivt

Ved hjælp af tre mikrofoner giver de en støjreduktion på op til 32 decibel. To af mikrofonerne vender udad og er i stand til at opfange baggrundsstøj og aktivt reducere denne ved hjælp af omvendte lydbølger, som sendes ind i øret. Den sidste mikrofon vender ind mod øregangen og kan opfange lyde i øret, og derved forbedre lytteoplevelsen yderligere. Vi har allerede smuglyttet på FreeBuds 3i og må konstatere, at støjreduktionen er effektiv.

Det skyldes dog også designet, som i hvert fald i vores optik er præcis som det bør være. Modsat Huawei Freebuds 3, som slægter Apple AirPods på med sit one-size-fits-all-design, har man valgt at designe Freebuds 3i sådan, at man kan tilpasse dem sine ører med udskiftelige gummidutter. Det både lukker af for lyde udefra og gør dem anvendelige for en større mængde brugere.

Intelligent pause-funktion

Så snart du åbner opladningsetuiet for at tage høretelefonerne i brug, bliver Freebuds 3i automatisk parret med din smartphone eller tablet. Derefter vil der dukke et pop-up vindue op, så du hurtigt kan få gang i playlisten og se, hvor meget batteri du har tilbage på høretelefonerne.

Freebuds 3i har desuden touchfølsomme sensorer på ydersiderne. Ved at trykke to gange på en af høretelefonerne, kan du tænde for musik og besvare opkald, mens et langt tryk aktiverer støjreduktion. Derudover pauser musikken automatisk, når du fjerner høretelefonerne fra dine ører, og spiller, når du sætter dem i ørerne igen.

De nye høretelefoner bliver tilgængelige i farverne Carbon Black og Ceramic White.

FreeBuds 3i vil være at finde hos Power, ProShop, Elgiganten, Telenor, Telia, YouSee, 3 fra den 15. juni.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere