Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fords elektriske Mustang lader lynhurtigt - 119 km på 10 minutter

Fords kommende elbil Mustang Mach-E anslås til at kunne opnå 119 km rækkevidde på bare 10 minutters opladning på de offentlige lynladestationer fra Ionity. Det viser Fords nyeste tests, som er foretaget ude på vejene.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mach-E-varianten med udvidet rækkevidde og baghjulstræk (RWD) estimeres at kunne opnå 26 km længere rækkevidde end først antaget, som er en forbedring på næsten 30 procent. De første estimater blev udført via mere konservative computersimuleringer.

“Mustang-kunder elsker den åbne vej, der ligger for deres fødder. Jo mindre tid de bruger på opladning, desto mere tid er der at nyde bag rattet. Derfor har vi gjort opladningen af Mustang Mach-E så hurtig og nem som muligt. Vi er fortsat i tæt samarbejde med vores eludbydere om at stille flere ladestationer til rådighed gennem vores FordPass-app,” udtaler Mark Kaufman, Fords globale chef for elbiler.

Mustang Mach-E’s firhjulstrukne variant (AWD) estimeres i gennemsnit at kunne opnå 107 km rækkevidde på 10 minutters opladning. Både den firhjulstrukne og den baghjulstrukne (RWD) variant estimeres derudover at kunne gå fra 10% til 80% strømniveau på 45 minutter.

Mach-E-varianten med standard rækkevidde og baghjulstræk (RWD) estimeres i gennemsnit at kunne opnå 91 km rækkevidde på 10 minutters opladning. Den tilsvarende firhjulstrukne variant (AWD) estimeres i gennemsnit at kunne opnå 85 rækkevidde på samme opladningstid. Begge varianter anslås at kunne gå fra 10% til 80% strømniveau på 38 minutter.

Op til 600 km på på en opladning

Mustang Mach-E’s forventede rækkevidde lyder stadig på op til 600 km ifølge den nye og strengere WLTP-norm.

I Europa vil Mustang Mach-E være understøttet af det store ladenetværk Ford Charging Solutions. Netværket vil give kunder ubesværet opladning både derhjemme og i offentligheden.

Tidligere i år kunne Ford Europas præsident Stuart Rowley også meddele, at virksomheden over de næste tre år vil anlægge 1.000 ladestationer i alt på Fords europæiske faciliteter.

Den nye Mustang Mach-E står i front for Fords hastigt voksende modelprogram af elektrificerede biler. Den er én af i alt 18 nye elektrificerede Ford-modeller, der løbende vil blive introduceret i Europa inden udgangen af 2021.

Læs mere om Ford Mustang Mach-E herunder:

https://www.altomdata.dk/mustang-mach-e-her-er-fords-nye-mustang-paa-el-tesla-faar-kamp-til-stregen/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere