Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Spar stort på Netflix med Telmores nye abonnementer

Fra i dag har både nye og eksisterende kunder mulighed for at vælge Netflix som en del af deres abonnement. Telmore tilbyder allerede andre streamingtjenester, og der er en del at spare, når man inkluderer dem i mobilabonnementet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Telmore løfter i dag sløret for et nyt strategisk partnerskab med Netflix, der træder ind i selskabets digitale underholdningsprodukt: Telmore Play. Partnerskabet skal styrke Telmores ambition om at være det stærkeste brand i markedet med fokus på at levere den bedste digitale underholdning on demand til danskerne. For Netflix er samarbejdet det første af sin slags i Norden.

Den nye portefølje betyder blandt andet, at kunderne nu kan opgradere deres eksisterende Telmore Play pakke til også at inkludere Netflix. I forvejen er stærke digitale tjenester som Viaplay, TV2 Play, HBO Nordic, Bookmate og Telmore Musik allerede tilgængelige i Play universet.

"Netflix er den absolut største spiller på streamingmarkedet, og med det ny samarbejde får vi et endnu stærkere og attraktivt produkt, der giver vores kunder adgang til digital underholdning on demand i absolut verdensklasse,” siger Henrik Lehman, der er direktør i Telmore.

Hos Netflix er der ligeledes stor begejstring for den nye aftale, og for at kunne invitere netop Telmores kunder med ind på danskernes foretrukne streaming-platform.

"Vi er enormt stolte over, at Netflix har indgået dette samarbejde med Telmore, og at vi nu er en del Telmores brede produktportefølje. Samarbejdet sikrer, at Telmores kunder fremadrettet får nemmere adgang til vores danske - såvel som vores internationale indhold, og kan se populære titler som The Rain, LCDP, Tiger King og Stranger Things, som en integreret del af deres mobilabonnement, siger Patrick Danckwardt, Head of Business Development hos Netflix Nordics.

Betydelige besparelser

Telmore har mere end 700.000 kunder, og heraf har ca. en tredjedel et abonnement med adgang til underholdningstjenester.

"Vi har en klar strategi om at gøre Telmore Play tungere og mere fokuseret på streamingbaseret underholdning. Den strategi leverer vi nu igen på ved at indgå samarbejde med Netflix, der dermed bliver den tredje store internationale streamingtjeneste, vi tilbyder kunderne adgang til. Det ligger dybt i vores DNA at tilbyde kunderne mere end bare et mobilabonnement, og det er vigtigt for os hele tiden at kunne tilbyde de bedste digitale underholdningsprodukter til danskerne”, fortæller Henrik Lehman.

Samarbejdet med Netflix kommer efter at Telmore sidste år lavede en anden markant oprustning på underholdning ved at indgå partnerskab med den store nordiske streamingtjeneste Viaplay. Nu kommer så Netflix ombord, og Telmore konsoliderer dermed sin position som den foretrukne partner for streamingtjenesterne blandt teleselskaberne.

Telmore Play kommer fremover i fem forskellige pakker, og priserne for pakkerne med Netflix varierer fra 299 til 399 kr/md, hvor sidstnævnte udover det fulde udvalg af underholdning også som noget helt nyt indeholder fri data.

Det billigste abonnement, til 299 kroner, inkluderer også HBO Nordic og TV2 Play, og koster 299 kroner om måneden (den første måned 129 kroner). Streamingtjenesterne i sig selv koster samlet 277 kroner, og hertil får man så fri tale, 50 GB mobildata og 19 GB EU roaming.

Se de andre abonnementspakker her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere