IBM: Fyringsrunde går uden om Danmark

Omstruktureringsplaner med tusindvis af fyringer på IBM's aktiviteter i Europa går uden om Danmark. Tværtimod fortsætter IBM i Danmark med at ansætte, og medarbejderstaben, der sidste år blev fordoblet med køb af Mærsk Data og DMdata, bliver forøget med yderligere nogle hundrede i år.

Trods rygter om fyringer i tusindvis og omstrukturering af IBM i Europa i kølvandet af et skuffende første kvartal for it-koncernen, fortsætter IBM i Danmark med at ansætte.

- Vi har en ret god situation i Danmark, hvor vi forventer at ansætte nogle hundrede medarbejdere i år, siger kommunikationschef Rikke Ploug Niemann.

Den officielle udmelding fra IBM i Danmark er, at der løbende bliver set på ændringer i kundernes behov, og at IBM tilpasser forretningen på den måde, der møder kundernes behov på den mest effektive og produktive måde.

- Og det er blandt andet også derfor, at vi sidste år købte Mærsk Data og DMdata, siger kommunikationschefen.

Ingen aktuelle planer

Direkte adspurgt, om ekspansionen i Danmark kan tages som tegn på, at omstruktureringsplaner med udflytning og fyringer går uden om Danmark, svarer kommunikationschefen:

- Ja, det kan det. Der er i hvert fald ingen aktuelle planer om det, siger Rikke Ploug Niemann.

IBM i Danmark fordoblede sidste år medarbejderstaben til over 7.000 ansatte med købet af Mærsk Data og DMdata.

Efter købene har IBM i Danmark fortsat med at udvide medarbejderstaben, og der er således også behov for endnu flere i IBM Services.

IBM Services dækker over aktiviteter inden for outsourcing og konsulentydelser, og altså også de ydelser, som IBM har sikret sig ved købet af Mærsk Data og DMdata.

På globalt plan satses fra IBMs side på kompetencerne i de danske afdelinger inden for transport- og logistikområdet samt på sundhedsområdet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere