Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hackerne gik amok i 2019 – næsten seks gange flere angreb

Ifølge en ny rapport var antallet af hackerangreb ekstremt meget højere i 2019 end i årene forud. Men der er lys forude.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hackerne var flittigere end nogensinde sidste år – de gik nærmest over gevind. I 2019 blev der på globalt plan foretaget 5,7 milliarder angreb. Det var en nærmest eksorbitant vækst i forhold til året før, hvor der var 1 milliarder angreb og 2017, hvor verden ”kun” så 792 millioner angreb. Det fremgår af en ny rapport fra sikkerhedsfirmaet F-Secure, Attack Landscape H2 2019.

Angrebene var primært rettet mod netværksprotokollen SMB, fordi mange brugere af Microsoft-software ikke var fuldt opdaterede – og hackerne gjorde brug af EternalBue-værktøjet.

Mængden af ransomwareangreb faldt i løbet af året, men angrebene blev mere målrettede og havde større konsekvenser for store virksomheder. De fleste ransomwareangreb skete ved hjælp af manuelt installerede fjendtlige koder, mens e-mail-spam var den næste mest anvendte metode.

I mange lande har hackerne mere frit spil end i andre. De lande, hvis IP-adresser stod bag de fleste angreb var i 2019 USA, Kina, Rusland og Ukraine.

Det bliver bedre

Generelt er der dog grund til optimisme for fremtiden, forklarer chief research officer i F-Secure Mikko Hypponen.

”Det sidste årti var temmelig dårligt for informationssikkerheden, men det næste vil blive bedre,” siger han.

”Det ser ikke altid sådan ud, men vi bliver bedre. Midt i nyhederne om større brud på sikkerheden og datalækager kan det se ud, som om det bliver værre, men det gør det ikke. Hvis du ser på niveauet for de sikkerhedsværktøjer, vi brugte i 2010, og dem vi bruger i dag, er det som nat og dag. Vi går i den rigtige retning,” tilføjer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere