Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Samsung sparker døren ind for en ny kategori af smartphones - her er Galaxy Z Flip

Med Samsung Galaxy Z Flip bliver den foldbare smartphone for alvor interessant for den almindelige bruger. Prisen er nemlig ikke helt hen i vejret og specifikationerne er bedre end konkurrenternes.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De foldbare smartphones begyndte at røre på sig sidste år. Her kom de første modeller på markedet. Men udover startvanskeligheder (Samsung måtte forsinke sin på grund af en skrøbelig skærm, mens Huawei fik en kæp i hjulet af Trump), så var priserne på dem alt for høje til at de var interessante for den almindelige smartphone-bruger.

Men det bliver der lavet om på nu. Her til aften har Samsung løftet sløret for Galaxy Z Flip, der måske ikke ligefrem kan kaldes en billig smartphone, men er nede i et prisleje vi er vant til fra "almindelige" topmobiler.

https://www.youtube.com/watch?v=y3b7aAnZ2XQ&feature=youtu.be

Og det er faktisk ikke engang fordi den går alvorligt på kompromis nogen steder. Samsung har været rundhåndede med teknologien.

Flip den op

I designet minder om Motorolas genopstandne Razr. En moderne klaptelefon, som du åbner ved at flippe opad.

Når den er åben har du en komplet smartphone med stor 6,7" Dynamic Amoled-skærm på 1080 x 2636 pixels. Når den er lukket er der en lille 1,06" Super Amoled-skærm på ydersiden (116 x 300 pixels), som giver adgang til basale notifikationer, beskeder m.m. Allways-On-teknologien gør, at den kan være tændt hele tiden uden at bruge særlig meget strøm.

Der er også en tilstand midt i mellem, hvor du åbner mobilen halvt, og bruger den ene halvdels som stander og den anden som skærm. På den måde ha du et lille opretstående tv, når du vil se video, chatte med vennerne og lignende. Du kan også bruge den som tripod til dit kamera, så du kan tage billeder med lang lukketid. Skærmen tilpasser sig automatisk.

Masser af power

Bagpå på mobilen er der to kameraer - et 12 MP hovedkamera og et 12 MP ultravidvinkel-kamera. Indvendig, i toppen af skærmen, er der et 10 MP kamera til selfies.

Mobilen får sine kræfter fra en Qualcomm Snapdragon 855+ processor - en af markedets absolut hurtigste mobilprocessorer - og der er 8 GB ram.

Lagerpladsen er på 256 GB, men der er ikke mulighed for udvide med microSD-kort.

Begrænset batteri

Det er således ikke sparet på noget. Det eneste, der falder lidt i øjnene er at batteriet kun er 3300 mAh. Det vil formentlig betyde begrænset batterilevetid. Til gengæld er der både hurtigopladning og trådløs opladning.

Den nøjagtige pris på Galaxy Z Flip bliver 11.699 danske kroner. En betydelig sum, men billigere end de dyreste iPhones eller Motorola Razr.

Den er allerede på markedet i næste uge, d. 21. februar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere