Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nyt spil gør det nemt for skoleelever at skabe 3D-animerede historier

Et århusiansk firma har udviklet et samarbejdsværktøj til undervisningen af skoleelever, så de lige så hurtigt som at skrive med blyant på papir kan udvikle 3D-historier.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den århusianske virksomhed Ugly Duckling Games har udviklet et nyt spilbaseret undervisningsværktøj, Drama Studio, som skoleelever kan bruge til hurtigt at lave 3D-animerede historier.

Drama Studio bygger på selskabets egen videnskabeligt validerede undervisningsmetode, Skolen i spil, forklarer Ugly Duckling Games. Metoden handler om at bruge gode og engagerende spil som omdrejningspunkt for undervisningen.

Fortællinger er omdrejningspunktet for Drama Studio, hvor eleverne har mulighed for at engagere sig i kreativt og legende arbejde med skrivning, scenedesign og instruktion.

Alle kan være med

De lærere, som har afprøvet værktøjet har oplevet, at når først eleverne har lært at bruge Drama Studio, kan de lave færdige visuelle produktioner lige så hurtigt, som de kan skrive deres fortællinger med blyant på papir – m d den vigtige forskel, at de der normalt ikke skriver, også fordyber sig. Derved kan alle være med til at skrive historier, forklarer virksomheden.

Undervisningsspillet kan køre i en browser på laptops og Chromebooks. Undervisningsspillet kan køre i en browser på laptops og Chromebooks.

Drama Studio angives at være relevant i alle fag og på alle klassetrin, og det skulle gøre det nemmere for lærerne at inddrage digitale spiloplevelser i undervisningen, både i fysisk i skolen og ved fjernundervisning.

Ved fjernundervisning er det muligt for eleverne at arbejder sammen i Drama Studio på en ifølge virksomheden langt mere kreativ og engagerende måde, end de har været vant til fra andre værktøjer.

Spillet testet i forskningsprojekt

Undervisningsmetoden Skolen i Spil har været genstand for et stort forskningsprojekt, Sæt Skolen i Spil (2015-2017), som blev finansieret af Egmont Fonden, og udført af Skolen i Spil, Aalborg Universitet i København, VIA og KP, som er to af de største læreruddannelser i DK, samt en række folkeskoler.

Projektet viste også, at de barrierer, der primært bremser lærere i at bruge kommercielle spil i skolen var, at det er svært at tilpasse disse spil til undervisningsbrug. Lærerne har ikke tid til at spille dem i deres forberedelse, og oftest er de kommercielle titler teknisk besværlige at afvikle på skolernes hardware og netværk. Men Drama Studio lægger sig tættere op ad lærernes faglighed og er hurtigt at forberede, da det er udviklet mere som et spil-baseret værktøj i stil med Minecraft, forklares det.

Drama Studio afvikles i browser på langt de fleste laptops og Chromebooks (sidstnævnte er udbredte i de danske skoler). Login foregår gennem skolernes eksisterende Uni-login.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere