Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kinesisk Tesla-rival rykker ind på det danske marked

Xpeng Motor, som er langt fremme på intelligent elbilsteknologi, lancerer de første modeller i Danmark i begyndelsen af 2022.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Xpeng er blandt de bilproducenter, der er længst fremme når det gælder intelligent bilteknologi. En tæt på konkurrent til Tesla, når det gælder selvkørende funktionalitet. Og nu kommer bilerne til Danmark.

Nyheden kommer som en del af Xpengs europæiske forretningsstrategi og kun et år efter lanceringen på det norske marked. De nye landekontorer vil være ansvarlige for forberedelserne af indtoget på det lokale marked. Xpeng har også offentliggjort planer om at åbne de første ”Xpeng Experience Centers” i de tre landes hovedstæder i begyndelsen af 2022. De tre nye markeder vil hver især lancere ny hjemmeside og sociale medieplatforme.

Xiaopeng He, CEO for Xpeng siger: "Det er et stort skridt for Xpeng, og vi er begejstrede for at kunne lave sådan et dristigt tiltag i Danmark, Holland og Sverige og dermed introducere vores intelligente elbiler til endnu flere. Vi ser frem til at introducere os på markedet og indgå i dialog med forbrugerne. Vi vil bringe flere gode nyheder til det europæiske marked, så hold godt øje!”

Liyang He, Vice President for Xpeng siger: "Bag kulisserne har vi arbejdet med etableringen af virksomheden i Danmark, Holland og Sverige i mange måneder for at sikre, at vi har de bedste teams til at repræsentere vores brand. Vi ser frem til at se XPENG-køretøjer på vejene i flere europæiske byer."

Tilpasser sig chaufføren

Xpeng Motors, grundlagt i 2015, producerer ikke kun intelligente elbiler men også privatbemandede elektriske luftfartøjer og robotteknologi. Virksomheden har netop præsenteret sit opdaterede brand, som har til formål at afspejle ånden og visionen for fremtidens intelligente mobilitetsløsninger. Virksomhedens mission er at levere smarte mobilitetsløsninger, som sætter brugerne først ved at skabe køretøjer, der fokuserer på brugeroplevelsen.

Xpengs elbiler er designet til at tilpasse sig deres chauffører. Foruden avanceret autopilot og smarte køregenskaber har bilerne et intelligente styresystem, der gør det muligt at opgradere Xpengs køretøjer over nettet, så føreren af bilen altid kan gøre brug af de nyeste funktioner.

Den intelligente "Hey, Xpeng"-stemmeassistent kan interagere med føreren og reagere på forskellige kommandoer såsom at åbne og lukke vinduer, starte GPS-navigation til bestemte destinationer, justere klimaanlægget, styre musikken og meget mere.

https://www.altomdata.dk/tesla_model_3/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere