Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Cisco skaber hovedtelefon sammen med B&O – og nyheder til Webex

På den årlige Cisco-konference WebexOne har netværksgiganten offentliggjort en række markante nyheder til kommunikationsplatformen. En af dem betyder, at danske Bang & Olufsen skal fremstille et nyt headset sammen med Cisco.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med over 1000 nye teknologier, nye værktøjer og forbedringer til onlinemødeværktøjet Webex i løbet af de seneste 12 måneder var der nok at snakke om på årets store Cisco-konference, WebexOne, som netop er blevet afholdt virtuelt.

Blandt andet har der været fokus på den hybride arbejdsplads og på at sikre, at alle får lige mulighed for at bruge Webex og deltage i møder uanset, hvor de måtte befinde sig.

Jeetu Patel, EVP og GM for Cisco Security and Collaboration fortalte blandt andet:

”Teknologi har mange kræfter, og den største af alt er dens evne til at forbinde mennesker og udjævne spillereglerne for så mange over hele kloden. De mange nye Webex-innovationer markerer et vigtigt skridt fremad for at hjælpe vores kunder med at frigøre potentialet i deres hybride arbejdsstyrker, så de kan samarbejde på nye måder og skabe en inkluderende oplevelse.”

Dansk hovedtelefon

Set med danske øje, var den helt store nyhed, at Cisco og Bang & Olufsen nu går sammen om at skabe et headset til den hybride arbejdsplads.

Det er et over-ear-headset, der får navnet Bang & Olufsen Cisco 980, og såvel Cisco som Bang & Olufsen lover, at det kombinerer Bang & Olufsens design, håndværk og kompetencer inden for lyd med Ciscos integrerede mødeplatform Webex, automatisk støjreduktion, let tilslutning og en stabil forbindelse.

Noget af det vi kommer til at se i det nye headset er ifølge Cisco:

• Bluetooth 5.1, Webex-integration, stemmemeddelelser og on-ear opkaldskontrol.
• Klar kommunikation, hvor det er muligt at forbedre lyden i videoopkald, møder og musikoplevelser samt forbedret automatisk støjreduktion.
• Klassisk Bang & Olufsen-design og eksklusive materialer der sikrer komfortabel pasform.
• Administrativ styring og sikkerhed, direkte fra Webex-platformen.

Bang & Olufsen og Cisco lover, at det nye headset er på gaden i begyndelsen af 2022; prisen er dog endnu ikke oplyst.

Flere nyheder

Det var dog ikke kun det danske islæt, der prægede WebexOne-konfernecen. Cisco kunne også fortælle om Webex Hologram, der lover at levere fotorealistiske hologrammer. Det skulle give mødedeltagerne en mere engagerende og realistisk oplevelse, når de arbejder og mødes online i stedet for de normale avatarer, der bruges.

Cisco arbejder også på at reducere stress og skabe mere engagerede teams med funtionen Thrive Reset, som findes til alle, der har Webex Suite. Det er en samling af værktøjer og kurser, som brugerne kan hente. De skulle hjælper brugerne med at huske at rejse sig og strække ud samt give et bedre overblik over deres ugentlige arbejdstidsmønster.

En nyhed er Vidcast, hvor folk, der ikke har lyst til at tale på onlinemøder, nu kan optage, se og kommentere mødet efterfølgende.

Endelig lancerede Cisco også en farveversion af Webex Desk og Webex Desh Mini, sidstnævnte er en videreudvikling af Webex Desk til hybridmedarbejderen og kommer med en 15,6” interaktiv skærm, hvor den større model kommer med en 24”-skærm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere