Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kunstig intelligens er en nødvendighed for at få fuldt udbytte af 5G

Hvis man skal styre det fremspirende 5G-net optimalt og få mest muligt ud af det, kommer man ikke uden om kunstig intelligens.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kunstig intelligens er et afgørende værktøj, når det handler om at styre 5G-netværket på en effektiv måde. Det gælder både i selve netværket og omkring det. Det mener Peter Linder, marketingschef for 5G i Nordamerika hos Ericsson. Han talte for nyligt på konferencen SAS Global Forum om de teknologiændringer, der kommer i kølvandet på den nye mobile bredbåndsteknologi 5G.

Han lagde ikke skjul på, at 5G er af den største betydning for Ericsson, og at det ikke er nok at udvikle og bygge hard- og software til 5G-netværket, hvis man ønsker at få succes med den investering.

”Det er vigtigt også at forstå, hvilke supplerende teknologiløsninger der er behov for, og inden for hvilke brancher og områder 5G er relevant,” fortæller han i en pressemeddelelse i forbindelse med konferencen.

Han forklarer videre, at 5G er bygget til at reducere forsinkelser i netværk, og her er AI og automatisering nødvendigt for at håndtere lynhurtige ændringer. Der er tale om 10 gange mindre forsinkelser med 5G end med tidligere generationer af mobilnetværk. Resultatet er, at 5G og AI sammen kan yde support til applikationer, der har nul-tolerance når det gælder forsinkelser. Selvkørende biler er måske det mest oplagte eksempel.

AI vinder også med 5G

”AI i kombination med edge-løsninger og IoT såvel som augmented og virtual reality er drivkræfter for 5G. Omvendt vil AI generelt også drage fordel af 5G,” forklarer Peter Linder.

Fælles for applikationsområder som AI, IoT og AR/VR er, at løsningerne bliver mere skalerbare. I nogle tilfælde, for eksempel ved IoT, kan det betyde et definitivt løft for mange implementeringer.

”Hvad slutkunden angår, er mulighederne næsten ubegrænsede. Underholdnings- og spilindustrien er to eksempler,” slutter Peter Linder.

(Foto øverst: Ericsson)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere