Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Red Hat: Digitaliseringen vil få flere til at vælge Linux frem for Windows

I takt med at virksomhederne digitaliserer deres forretning, bliver Linux en stadig vigtigere del af deres infrastruktur – helt umulig at undvære i stor skala og på vej over i de små virksomheder. Det mener Red Hat i Skandinavien.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danmark er traditionelt set et Windows-land. Langt de fleste servere i Danmark benytter Windows, men den tendens er måske ved at ændre sig. AOD PRO har talt med Red Hats skandinaviske kontor, og Magnus Glantz, Senior Solution Architect, fortæller, at det er digitaliseringen der driver udviklingen hen imod flere Linux-installationer.

”Virksomhederne har fuld gang på digitaliseringen i øjeblikket, ikke mindst i Danmark, og det betyder også, at de i stadig stigende grad kommer til at benytte Linux,” mener Magnus Glantz.

Årsagen til det skifte er, at Linux skalerer langt bedre end for eksempel Windows gør, hævder han. Når det kommer til effektivitet i stor skala, har Linux vist, at det er det bedste operativsystem, og derfor vil danske virksomheder automatisk vende sig mod Linux, når de har brug for skaleringskraft i forbindelse med digitaliseringen.

Store virksomheder over på Linux

”Vi ser allerede i dag, at store danske virksomheder massivt benytter sig af Linux, men når digitalisering og micro-services bliver hverdag for de små og mellemstore virksomheder, bliver Linux også aktuelt for dem,” mener Magnus Glantz.

At Linux er oplagt til tjenester, der kræver skalering på stort niveau, ses blandt andet ved, at tjenester som Facebook, Instagram, Twitter, SnapChat og LinkedIn, med deres kæmpestore computermiljø ikke er baseret på Windows, men på Linux.

”Det kræver en skalering på et niveau som Windows ikke kan håndtere, det kræver et system som Linux”, pointerer Magnus Glantz.

Der er dog andre årsager til at Linux i øjeblikket er ved at finde ind i danske virksomheders it-systemer. Der er ingen leverandørbinding som ved Windows.

De unge vænner sig til at bruge Linux under uddannelsen, siger Magnus Glantz. De unge vænner sig til at bruge Linux under uddannelsen, siger Magnus Glantz fra Red Hat.

”I en digitaliseret virkelighed vil computersystemer i stigende grad blive kernen i virksomhedernes forretning, og så giver Linux rigtig god mening. Du skal nemlig ikke have en speciel kontrakt med en leverandør for at få Linux, og for mange kan det gøre hele forskellen,” siger Magnus Glantz.

Skiftet kommer med de unge

Men samtidig er der ved at ske et skifte hos de unge, som forlader universiteterne i disse år. En udvikling som Magnus Glantz allerede har set i Sverige.

”Her er det helt almindeligt, at universiteterne benytter sig af open source – som blandt andet Linux – i undervisningen, og de unge vænner sig derfor til at bruge det under uddannelsen. I Danmark er det typisk Microsoft-systemer, vi ser på universiteterne, men jeg er sikker på, at det også vil ændre sig fremover,” mener Magnus Glantz.

Endnu ikke på pc’er

Linux vil dog næppe blive hverdag på bærbare pc’er. Magnus Glantz forventer ikke, at vi kommer til at se Linux på en laptop i den nære fremtid.

”Du kan naturligvis sagtens får Linux på laptoppen, men jeg tror ikke, at det er noget, som kommer til at stige nævneværdigt. Udviklere vil køre Linux, men brugerne vil stadig have mest glæde af at køre Windows eller Mac på deres laptop,” slutter Magnus Glantz.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere