Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu fås Skodas elbil også i sportsversion - se priserne her

Skoda lancerer to sportslige versioner af elbilen Enyaq iV, begge med eksklusivt udstyr og lynladning.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke længe siden Skodas introducerede elbilen Enyaq iV. Nu suppleres den rummelige SUV af en en ny Sportline-model.

Det drejer sig i første omgang om Enyaq iV Sportline 60 og Enyaq iV Sportline 80.

Det sportslige udstyr omfatter bl.a. 20” antracitfarvede Vega-alufælge, sportschassis med 15 mm sænkning foran og 10 mm bag, sportskofangere samt kølergrill, tagræling, sidespejle og modelbetegnelse i blanksort. Både for- og baglygter har fuld LED, og de intelligente forlygter med matrix-teknologi fordeler lyset ultrapræcist, så medtrafikanterne ikke bliver blændet.

Når man sætter sig ind i kabinen, bliver man mødt af interiørtemaet Design Selection Sportline, hvor sportstolene foran og bagsædet er beklædt med Suedia-mikrofiber, og hvor instrumentbordet er beklædt med kunstlæder med kontrastfarvede syninger, ligesom panelerne har kulfiber-look. For at understrege det sportslige element har Enyaq iV Sportline også alupedaler.

Lynopladning og varmepumpe

Enyaq iV Sportline 60, som koster fra 369.995 kr., er baseret på Enyaq iV Plus og har bl.a. lynopladning med op til 100 kW DC, varmepumpe, Climatronic-klimaanlæg med 3 zoner, sædevarme foran, multifunktionslæderrat, 13” infotainmentskærm, navigation, Infotainment Online i 3 år, anhængerforberedelse, el-indfældbare sidespejle med varme, paraply i fordøren og parkeringssensorer bag.

Elmotoren yder 132 kW (179 hk)/310 Nm, batterikapaciteten er 62 kWh (netto 58 kWh), og rækkevidden er op til 408 km (WLTP).

Vælger man Enyaq iV Sportline 80, som koster fra 419.995 kr., får man ydermere lynopladning med op til 125 kW DC, varme i multifunktionslæderrattet, paler til styring af regenering, bakkamera, Drive Mode Selection samt parkeringssensorer både for og bag.

Elmotoren yder 150 kW (204 hk)/310 Nm, batterikapaciteten er 82 kWh (netto 77 kWh), og rækkevidden er op til 523 km (WLTP).

Sidst på året kommer ŠKODA Enyaq iV Sportline 80x med firehjulstræk, og topmodellen Enyaq iV RS følger i starten af 2022.

Inkl. 5 års service og reparation

Alle Enyaq iV bliver solgt med et Service- og Reparationsabonnement på 5 år/100.000 km med i prisen. Altså skal man som ejer af en Enyaq iV Sportline ikke bekymre sig om udgifter til serviceeftersyn og eventuelle reparationer mange år frem.

Sammen med Enyaq iV Sportline kan man få en standardinstallation af en ladeboks fra Clever til 2.500 kr. (værdi: 7.500 kr.). Den indgår i abonnementet Clever Unlimited, hvor man får ubegrænset opladning hjemme og ude til en fast månedlig pris.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere